Skakmat. Flere unge stryger til tops i det ældgamle skakspil. Faktisk har mødt 15-årige Jonas, der er Danmarks yngste stormester nogensinde.

Jonas’ næste træk

Jonas’ næste træk Af Kristoffer Lottrup og Røskva Würtz

Da Jonas Buhl Bjerre tilbage i oktober satte sig til skakbrættet mod nogle af verdens bedste skakspillere, troede de fleste, at den 15-årige teenagedreng ville få det meget svært og sikkert ende i bunden i den store turnering på øen Isle of Man i Storbritannien. Men Jonas spillede så godt, at han efter de 11 partier havde skrevet skakhistorie som den yngste dansker nogensinde, der har opnået titlen stormester i skak.

»Det var vildt fedt!« siger Jonas med et stort smil, da Faktisk møder ham hjemme i Bjedstrup ved Skanderborg.

»Det er det største, jeg har oplevet inden for skak.«

Jonas er et helt enestående skaktalent her i Danmark, og samtidig er han en del af en ny tendens i den internationale skakverden. Flere og flere purunge spillere opfylder nemlig kravene for at kalde sig stormestre. Rekorden for den yngste stormester tilhører ukraineren Sergey Karjakin, som spillede sig vej til titlen som kun 12-årig.

Skak er selv et ældgammelt spil, som sandsynligvis blev opfundet for mere end 1500 år siden i Indien, Tibet eller Kina. Via handelsruten Silkevejen spredte spillet sig til først Persien og derfra via den arabiske verden op igennem Europa. Hertillands spillede vikingerne også en version af skak. Med årene ændrede det sig og tog sin nu velkendte form som spillet over alle spil. En dramatisk og altid uforudsigelig krig mellem to hjerner. Med milliarder af mulige positioner, hvor bønder, springere, tårne, løbere og selv dronninger må gå i kamp for at få kål på modstanderens konge og beskytte deres egen mod det skæbnesvangre skakmat.

»Spillet er ikke regnet helt ud endnu. Hverken af mennesker eller computere,« siger Jonas.

»Der er altid nye muligheder. Det er det, der gør det spændende.«

Elitesport

Når Jonas taler, lyder han rolig. Nogle gange går der et øjeblik, før han siger noget. Som om han lige overvejer sit svar først, ligesom han overvejer hvert træk på det ternede bræt.

Skak er så stor en del af hans liv, at han ikke kan huske, hvordan det var, før hans far lærte ham at spille det, da Jonas var omkring fem år.

»Jeg kan bare huske, at jeg var god til det,« konstaterer han.

»Og man kan altid blive bedre.«

I dag er skak for Jonas, ligesom enhver anden elitesport er for en atlet. Han spiser sundt, holder sig i form, og så terper han skak hver eneste dag. Han går i 9. klasse, men han har lovligt fravær på 33 procent og fri fra valgfag. Den tid bruger han i stedet på at rejse rundtom i verden for at være med ved turneringer.

Eller også sidder han her ved spisebordet i familiens stue eller på sit værelse, hvor reolerne og væggene er fyldt med skaktrofæer og diplomer. Foran ham ligger to tykke bøger, der indeholder side efter side af skakpartier, altså kampe, beskrevet træk for træk. Ved at studere andre skakspilleres spillestil og strategier kan Jonas nemlig opbygge et arsenal af mulige træk til næste gang, han sidder over for en modstander. Han har også hæfter, der opstiller forskellige stillinger, hvor Jonas så skal forsøge at regne det smarteste træk ud. Det kan han også gøre i skakprogrammer på computeren, hvor såkaldte skakengines analyserer stillingen.

»Skak er også regning,« understreger Jonas flere gange.

Men det er turneringerne, der er sjove, og nærkampen, der driver det unge skaktalent.

»Det er kun der, jeg rigtigt spiller – min træning går jo mere ud på at analysere muligheder,« forklarer han.

»Når jeg spiller, går tiden meget hurtigt. Jeg er så koncentreret om spillet, så jeg ikke tænker ret meget over andre ting.«

Som enhver atlet har Jonas også en træner. Han hedder Alexander Chernin og bor i Ungarn, så Jonas rejser ofte dertil for at få sparring. Derudover spiller han også på det danske skaklandshold og er med i skakklubber både i Danmark, Sverige og Tyskland.

»Næste år tager jeg helt fri fra skole inden gymnasiet for at bruge al min tid på at spille skak,« fortæller han.

»Min ambition er at komme til at spille professionelt. Men så skal man virkelig også være god.«

Helt til tops

»Jonas’ talent er så stort, at han uden tvivl bliver Danmarks stærkeste spiller på et tidspunkt. Det spændende er, hvor langt han kan nå frem i verden.«

Sådan lyder vurderingen af Jonas fra Peter Heine Nielsen. Han blev selv stormester som 21-årig og toppede i 30rne, som cirka nummer 35 i verden. Nu er han træner for verdensmesteren Magnus Carlsen og skriver desuden en ugentlig klumme om skak her i avisen. Og han ser også et lys i Jonas.

»Danmark har ikke haft en dansker i verdens top-10 siden legendariske Bent Larsen, som lå i top-10 i mange år. Men nu kan det ske igen,« siger Peter Heine Nielsen.

»Jonas er modig, han er velforberedt og nysgerrig. Og han repræsenterer en ung generation, hvor man hurtigt bliver rigtig god.«

Skakeksperten mener, at ny teknologi har en del af æren for de unge skaktalenters succes.

»Vi andre måtte læse bøger på biblioteket og spille mod dem, der var i den lokale skakklub en gang om ugen. Nu er der et væld af læringsmuligheder online, og man kan spille på utallige servere, hvor der altid er en villig og kompetent modstander.«

Men de unge skal også kæmpe, hvis de vil nå helt til tops.

Jonas var allerede skrap til skak som otteårig. Året efter kunne han vinde over sin far. Foto: Privatfoto
Jonas var allerede skrap til skak som otteårig. Året efter kunne han vinde over sin far. Foto: Privatfoto

»Man kan selvfølgelig have skaktalent, men man bliver ikke rigtig god, hvis ikke man læser og træner rigtig, rigtig meget. Det gør Jonas,« siger Peter Heine Nielsen.

»Der er rigtig mange store talenter i Kina og Indien, der arbejder sindssygt hårdt og disciplineret. Men for at blive rigtig god skal man ikke føle det som en pligt. Man skal være grebet af det,« siger han.

»Alle, som er gode, er forelskede i spillet.«

Erfaring er også nødvendigt, hvis en spiller virkelig skal udvikle sit talent. Den erfaring har Jonas ikke opnået endnu på grund af sin unge alder.

»Du bliver klogere og finder dine begrænsninger. Og du opbygger din intuition, så du bliver bedre til at finde huller i modstanderens spil,« forklarer Peter Heine Nielsen.

Jonas har allerede oplevet, hvordan stærke spillere kan gøre ham bedre.

»Man bliver mere presset, fordi de udnytter ens fejl. Jeg tror, man lærer mere, jo stærkere modstanderen er,« siger han.

Hvad angår forelskelsen i spillet, så er der ingen tvivl om, at Jonas stadig er vild med skak. Eller som han selv siger efter en lille tænkepause:

»Det er jo sjovt at være god.«

Kamp mod verdensmesteren

Sidste år mødte Jonas den regerende verdensmester i skak, Magnus Carlsen, til en opvisningskamp. Den 29-årige nordmand beskrives som skakkens svar på Mozart. Han blev stormester som 13-årig som den næstyngste nogensinde. Magnus Carlsen er kendt som en komplet skakspiller, der kan gennemskue sine modstanderes svagheder og ændre spillestil derefter. Han vandt verdensmesterskabet i 2013, og siden da har ingen kunnet tage kronen fra det norske skak-geni.

Jonas tabte da også begge partier, men gav dog Magnus Carlsen lidt rynker i panden.

 

Læs også denne uges skakartikel om netop Magnus Carlsen, som igen sidder på alle tre officielle VM-titler.

Side 69