Leder.

Kulturdøden

DA Radio24syv i sin tid blev oprettet, skete det som led i et borgerligt medieforlig. Kulturminister Per Stig Møller ønskede, at en privat aktør skulle drive en ny licensfinansieret radiokanal, der kunne konkurrere med P1. Det kom som bekendt ikke ud af den blå luft. P1 havde i årtier været en torn i øjet på det borgerlige Danmark. Og det var netop denne nye radiostation, der fik Socialdemokratiet og resten af oppositionen til at trække sig fra forliget. De ville ikke være med til at udsætte DR for mere konkurrence. Det er ni år siden, og radioen har vist sig at være en succes, hvis man interesserer sig for pluralisme i offentligheden. Radiostationen har øget mangfoldigheden og uforudsigeligheden i den danske debat. Og den har tilmed sørget for solid nyhedsjournalistik.

KULTURPOLITIKKEN virkede altså hér over al forventning – som et positivt resultat af en politisk kamp om forskellige opfattelser af kultur og medier. Men i dag, hvor radioens licensperiode snart udløber, findes ikke længere en sådan kulturpolitisk udveksling i Danmark. Eller rettere: Kulturpolitikken er blevet kvalt af magtpolitik i et rystende omfang. I disse uger forhandler regeringen og Dansk Folkeparti konkret om kravene til videreførelsen af den licensbetalte radiostation. Kristian Thulesen Dahl har krævet radioen flyttet til provinsen og kommer nu – selv om medieforliget allerede er aftalt – med yderligere krav.

FIK de borgerlige forligsparter ikke nok af Dansk Folkeparti under sidste års medieforhandlinger, kan man håbe, at de er ved at få det nu. Det ville i så fald være tiltrængt. De borgerlige partier, deriblandt De Konservative, der for ikke så længe siden styrede kulturpolitikken ganske visionært, har kapituleret fuldstændig. Det er umuligt at komme på et eneste kulturpolitisk aftryk i denne regeringsperiode, som ikke er blevet dikteret af dette sælsomme partnerskab: Liberal Alliances dybe modvilje mod offentlige støttekroner som sådan og Dansk Folkepartis modstand mod alle former for offentlige og kunst- neriske udtryk, der ikke understøtter partiets nationalistiske snæversyn, har taget kontrollen – uden modstand.

DØDSSTØDET fik kulturpolitikken af et borgerligt Danmark, der af helt besynderlige grunde og på meget kort tid er holdt op med at interessere sig for kultur. De Konservative har trods alt haft hele fem kulturministre – fra H.P. Clausen til Per Stig Møller, men har i de sidste år ikke haft en eneste tanke om, hvad borgerlig offentlighed mon betyder. Det er en skændsel. Lige så bedrøveligt er det, at Venstre med Lars Løkke Rasmussen som formand er så åbenlyst og bedøvende ligeglad med kvaliteten af kultur- og mediepolitikken. At kvæle en radiostation, fordi man ikke bryder sig om dens pågående satire og påtrængende journalistik, ser landets statsminister, pressens minister, ikke som noget problem.

I det mindste kunne man måske have håbet, at der var principfasthed at finde andre steder: I Socialdemokratiet for eksempel. De første tre kulturministre var socialdemokrater, syv gange har partiet haft posten, men det var dengang, socialdemokraterne så kulturpolitikken som en helt afgørende kampplads. I dag er partiet ikke bare holdt op med at interessere sig for området, nej, Socialdemokratiet reagerer fornærmet og aggressivt på medier, der stiller alt for kritiske spørgsmål. Den aktuelle socialdemokratiske ledelse er helt enig med Dansk Folkeparti: Radio24syvs grænseoverskridende satire og irriterende spørgsmål skal lukkes ned.

DANMARK står dermed over for noget hidtil uset. En socialdemokratisk regering i en kultur- og mediepolitisk alliance med Dansk Folkeparti. Vil Socialdemokratiet virkelig forny Dansk Folkepartis stadig stærkere monopol på landets kulturpolitik? I dag tyder alt på det. Det er beskæmmende.

 

Læs også Hans Mortensens artikel om DFs medie- og kulturpolitik: »Armsforkortelse«

Hør også »En time med Weekendavisen«, hvor tidligere kulturminister Per Stig Møller efterlyser et udbud af radiolicensen på lige vilkår, så kvaliteten spiller den største rolle.