Godformiddag. Det er i dag nøjagtig 100 år siden, at den første socialdemokratiske regering i Danmark så dagens lys.
Det skete, da Thorvald Stauning dannede regering efter valgsejren 12 dage tidligere – en regering, der blandt andre rummede Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang, som undervisningsminister.
Regeringen sad ikke længe, to et halvt år, blandt andet på grund af et noget vaklende parlamentarisk grundlag i form af et uberegneligt Radikale Venstre. Stauning blev afløst for et par år af Venstre-manden Madsen-Mygdal, inden han i 1929 vendte tilbage som statsminister, en post, han sad på til sin død i 1942.
Om Stauning blev det sagt, at han var meget kvindeglad med skiftende hustruer og elskerinder. Han blev også engang, i 1903, afhørt af politiet efter et besøg hos en aarhusiansk prostitueret, kaldet Pipita. Han erkendte at have betalt for hendes ydelser med to kroner og nogle småmønter. Mens Pipita måtte afsone 90 dages tvangsarbejde på grund af forholdet, gik Stauning fri for straf. Det var ikke nødvendigt for ham at betale tys-tys-penge for at nedtone affæren.
1. »Valgsvindel, slet og ret«
Det bringer os let og elegant til Donald Trump, USAs tidligere og måske kommende præsident. Ekspræsidenten sad skumlende i retssalen i Manhattan mandag, da den første kriminalsag mod en præsident – siddende eller ej – løb af stablen. Det er den såkaldte hush money-sag – Trump er sigtet for 34 tilfælde af dokumentfalsk, hvor han skulle have fusket med sine regnskaber for at skjule udbetalingen af 134.000 dollar til pornostjernen Stormy Daniels. Penge, der skulle købe hendes tavshed om en hed nat sammen forud for præsidentvalget i 2016.
Trump sigtes for at have bogført udbetalingen som en del af betalingen for sin personlige advokat og fixer Michael Cohens tjenester – hvilket Cohen offentligt har bekræftet og ventes at gentage i retten i de nærmeste dage.
Anklageren, Matthew Colangelo, gjorde det klart, at der ikke bare var tale om ulovlig bogføring af en udgift, men også et forsøg på at påvirke valget. »Cohen udbetalte pengene efter Trumps ordre med det specifikke formål at påvirke udfaldet af valget. Det var valgsvindel, slet og ret,« erklærede han i retten. Mens Trumps advokat, Todd Blanche, fortalte nævningerne, at udbetalingen var sket »uden Trumps hensigt og viden«.
Trump selv forholdt sig tavs i retssalen, men udtalte bagefter til journalister, at »der er tale om en sag om bogføring, en mindre sag. Det er, hvad der holder mig væk fra valgkampen. Jeg burde være i Florida nu, jeg burde være i Georgia, jeg burde være en masse steder og føre kampagne, men her sidder jeg«, sagde han tydeligt frustreret.
To be continued i de næste dage og uger.
2. Ballade på campus
Meget af det, der sker i USA, gentager sig senere i Danmark. Forhåbentlig ser vi ikke en dansk politisk leder tiltalt ved domstolene. Men den politiske aktivisme, der præger amerikanske universitetsmiljøer, ankommer altid med et par måneders forsinkelse til Danmark. Det skete med Black Lives Matter. Og det sker nu igen med pro-Palæstina-aktivismen.
I går bragte Dagbladet Information en kronik skrevet af 24 studerende og undervisere fra danske universiteter, alle aktive i det, der kaldes Solidaritetskampagnen – med det palæstinensiske folk, forstås. I kronikken hævdes det, at danske universiteter bidrager til israelske krigsforbrydelser, blandt andet ved at nægte at trække deres investeringer ud af virksomheder, som har aktiviteter i israelske bosættelser, og ved at samarbejde med våbenproducenter, der leverer komponenter til de F-35-fly, som bruges i bombningen af Gaza.
De 24 kronikører kræver, at vores universiteter skal anerkende og fordømme, hvad de kalder det igangværende folkemord i Gaza, og opfordre til øjeblikkelig våbenhvile. Universiteterne skal desuden tilslutte sig en boykot af virksomheder, der investerer i Israel og dermed er »medskyldige i israelske krigsforbrydelser«, som det hedder, og skal forpligte sig til en akademisk boykot af israelske uddannelsesinstitutioner. Kronikørerne godtager ikke blandt andre Roskilde Universitets rektor, Hanne Leth Andersens, argumentation om, at universitetet som institution ikke har en holdning til Israel-Palæstina-konflikten.
I USA udspiller sig netop nu kaotiske scener på universiteter og læreanstalter.
Columbia University i New York måtte mandag lade al undervisning foregå online, efter at rektor Nemat Shafik i weekenden havde bedt politiet rydde en improviseret teltlejr af aktivister på universitetets grund. Omkring 100 studerende blev anholdt.
Demonstranter uden for Columbias mure hyldede mandag Hamas, råbte antisemitiske skældsord og kom med trusler mod nogle af Columbias cirka 5.000 jødiske studerende. Det fik Det Hvide Hus’ talsmand, Andrew Bates, til at udtale, at »opfordringer til vold og fysisk intimidering mod jødiske studenter og det jødiske samfund er groft antisemitisk, samvittighedsløst og farligt«.
Flere hundrede undervisere ved Columbia udvandrede mandag fra universitetet i protest mod rektors beslutning om at lade politiet rykke ind på campus. Og protesterne bredte sig i løbet af mandag til andre amerikanske universiteter, såsom Yale i Connecticut, New York University og Massachusetts Institute of Technology i Boston.
Måske de 24 danske kronikører skulle tænke over, om amerikanske tilstande virkelig er det, de ønsker – eller om det ikke var bedre at fastholde universiteter som centre for læring, fordybelse og debat, hvor alle holdninger frit kan ytres, brydes og udvikles, ikke som politiske kamppladser.
Med det vil jeg ønske god tirsdag – og forhåbentlig på gensyn i morgen
Ole Nyeng
Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.
