Hvornår blev det moderne for forfattere at takke deres førstelæsere, medlæsere, skrivegrupper og – ikke mindst! – forlagsredaktører i noter bag i bøgerne?

Jeg kan ikke tidsfæste det nøjagtigt, ikke engang unøjagtigt, men en kombination af iagttagelser, erfaring og en uvidenskabelig stikprøveundersøgelse i min egen bogreol siger mig, at taksigelserne er af temmelig ny dato. Spørgsmålet er så bare hvorfor?