I slutningen af 90erne begyndte den amerikanske skoleforsker Kyla Wahlstrom fra University of Minnesota at undersøge effekten af at flytte skolernes mødetider til senere. Hun var som tidligere skoleinspektør skeptisk. Teenagerne kan vel bare stå tidligere op?
»Det var før, jeg læste forskningen,« siger hun.
Først kom erkendelsen af, at biologien har givet teenagere et unikt søvnmønster. De kan ikke falde i søvn før omkring kl. 23 – smartphones eller ej – og de vågner typisk først kl. 8.
Så fulgte hendes og andres forskning, der viste, at en mødetid flyttet blot 30 minutter fra kl. 8 til 8.30 gav mindre træthed, mindre fravær, færre depressioner, færre selvmordstanker og højere karakterer.
Og effekterne holdt ved over tid, viste en bredt citeret litteraturgennemgang fra 2014. Børnene fik mere søvn år efter år, når mødetiden blev skubbet.
En norsk undersøgelse fra marts i år viser, at skolestarttidspunktet er afgørende for, hvor meget 16-17-årige sover, uanset om de er A- eller B-mennesker, eller om deres forældre har korte eller lange uddannelser.
Weekendavisen har tidligere opridset forskningen i sene mødetider i artiklen »8:00-tyranniet« (4. august 2022).
Senest har Wahlstrom og kollegers forskning vist, at lidt flere minutter om morgenen ikke kun er sundt for eleverne, men også gavner lærerne og forældrene.
»Det er en holistisk ændring, man laver, når man flytter mødetidspunktet i skolen,« siger Wahlstrom. »Den påvirker hele samfundet og familierne.«
Hun fortæller, at lærerne på skolerne med senere mødetider føler sig sundere, mindre stressede og bedre forberedt og har nemmere ved at observere og håndtere problemadfærd blandt eleverne.
»Muligheden for at være den dygtige lærer, de gerne vil være, stiger betragteligt,« siger hun.
I 2017 ændrede skoledistriktet Cherry Creek i USA mødetiden for alle skolebørn. De mindste skulle nu møde kl. 8 i stedet for kl. 9. De mellemste elever fik rykket deres start fra kl. 8.00 til 8.50, og de ældste i high school fik 70 minutters ekstra hjemmetid med et skub fra kl. 7.10 til 8.20. Før og efter ændringerne blev næsten 3.000 lærere udspurgt om deres oplevelser. Indskolingslærerne sov lige så mange timer som før, men følte sig dårligere forberedt til første time. De øvrige lærere fik lidt over 20 minutters ekstra søvn, og især high school-lærerne følte sig mere udhvilede i løbet af dagen.
Luksus for småbørnsforældre
Emilie Gerbola er indskolingslærer på Skolen på Grundtvigsvej midt på Frederiksberg, hvor skoledagen for de mindste begynder 8.30. Før det arbejdede hun på en skole med standardmødetiden kl. 8.
»Som småbørnsforælder er det en kæmpe luksus at møde senere. Det er noget, både jeg og mine kolleger har nydt godt af,« siger hun.
Før var det et virvar af gummistøvler og havregryn om morgenen, når hendes tre børn skulle ud ad døren i tide, så mor kunne møde på arbejde 7.50.
For lærergerningen betyder den ekstra halve time blandt andet, at hun kan »tjekke ind« med forældrene om morgenen.
»Vi kan lige mødes kort bag en lukket dør, inden timen starter, uden at det skal være så formelt som et eftermiddagsmøde,« siger hun.
Den sidste forberedelse som at tegne dagsordenen på tavlen, sætte ord op på gangene til ordløb og gøre klasselokalet indbydende ved at rydde op, tænde lys og tage stolene ned fra bordene er der også mere tid til.
Som medierne har fortalt, har flere skoler her efter sommerferien parkeret kl. 8-mødetiden. Én af dem er Islev skole i Rødovre, der de seneste tre år har eksperimenteret med at lade syvende til niende klassetrin møde kl. 9 og fra i år har gjort ændringen permanent. Også de har oplevet, at skiftet har været gavnligt for andet end blot elevernes søvnrytme.
»De tre vigtigste afledte effekter,« siger viceskoleleder Nis Vinæs Nielsen, »er tolærertimer, flere møder om morgenen i stedet for om eftermiddagen og en anden fleksibilitet for lærerne. Det er effekter, vi ikke har planlagt efter, men som vi kan se gør en forskel.«
Tolærertimerne er taget i brug for at få det ugentlige timetal ned, så eleverne ikke først får fri kl. 16, og det har øget kvaliteten af undervisningen, siger Vinæs Nielsen.
Morgenmøderne er mange af lærerne også glade for.
»Det er nogle særlige teammøder, man har kl. 14, efter at have undervist hele dagen. De er ikke altid særlig udbytterige,« siger Vinæs Nielsen.
Mig og min teenager
Næsten 10.000 forældre i Cherry Creek blev også spurgt, hvilken indvirkning de ændrede mødetider havde på dem. Småbørnsforældrene, hvis børns mødetider blev flyttet nedad til kl. 8, gik tidligere i seng, men sov samme antal timer som før. Forældrene til de ældre børn rapporterede til gengæld, at de oftere fik nok søvn, nu hvor deres børn skulle møde senere.
Forældrene fortalte også, at de fik mere tid til at spise morgenmad sammen med børnene, siger Kyla Wahlstrom:
»De fik bare mere familietid om morgenen.«
Der var i øvrigt højlydte protester fra forældrene til indskolingsbørnene i Cherry Creek, da de nu skulle en time tidligere afsted. De henviste dels til et studie, der viser, at også de små børn har gavn af en senere start, og dels til det farlige i at lade seks-syvårige vente på bussen alene i vintermørket.
Skolen på Grundtvigsvej fastsatte til dels mødetiden for indskolingen til 8.30 af hensyn til forældrene, fordi mange i området først møder på arbejde kl. 9. Udskolingen møder dog kl. 8 af hensyn til skemalægningen, så eleverne ikke får for sent fri, men der arbejdes ifølge ledelsen på en løsning.
De skoler, der har flyttet udskolingens mødetid, gør det typisk for at forbedre børnenes søvn. Alligevel får forældrene også gavn af den unges ekstra batteriopladende minutter i drømmeland, påpeger Wahlstrom på baggrund af et 2016-studie:
»92 procent af forældrene siger, at teenageren er blevet nemmere at bo sammen med. Der er færre konflikter og mindre surmulen.«
Hun henviser også til forskning, som viser, at mere søvn får teenagere til at træffe bedre valg. De drikker mindre alkohol, ryger mindre og laver i det hele taget færre »dumme ting«.
Wahlstrom har netop udgivet et studie, som forbinder senere mødetider i skolen med større sandsynlighed for at spise morgenmad, at spise aftensmad med familien, at være mere aktiv, spise mindre fastfood og spise flere grøntsager.
Skolen på La Cours Vej, også på Frederiksberg, havde så gode erfaringer med at forskyde mødetiderne under coronapandemien, at de er fortsat med det. Nu møder de yngste kl. 8.00, mellemtrinet (4. til 6. klasse) kl. 8.15 og udskolingen kl. 8.30.
»Vores morgener er meget mere rolige, når de store ikke blæser forbi de små i skolegården, fordi de er ved at komme for sent,« siger skoleleder Martin Hodel. »Den ro betyder noget for hele skoledagen.«
Hodel deltager i alle skolens forældremøder, og her er der mere ros end ris til mødesystemet.
»Jeg fortæller dem, at vi holder fast i det her, selvom det er et logistisk mareridt, og så siger de, at de også oplever nogle børn, der er lettere at få ud ad døren, og at de får en bedre afvikling af hele morgenrutinen.«
I USA har et par studier endda vist, at antallet af trafikuheld med teenagere bag rattet falder, når mødetiden rykkes til senere. Den statistik har økonomer ved tænketanken RAND brugt til at udregne de økonomiske effekter af en senere skoledag. De medregnede også, at eleverne ville få højere karakterer. Konklusionen lød, at efter blot to år, hvor alle high schools begyndte kl. 8.30, ville gevinsten for den amerikanske økonomi være 8,6 milliarder dollar.
Hvert distrikt sin mødetid
Der er dog ikke den søvnforsker eller skoleleder, som vil sige, at man bare ved at flytte mødetiden en halv eller en hel time får egnens dygtigste og sundeste elever.
Indskolingslæreren Emilie Gerbola får kun rolige morgener af 8.30-mødetiden, fordi hendes egne tre børn møder kl. 8. Hvis de alle fire skulle møde samtidig, frygter hun, at morgenen ville blive lige så kaotisk, som da hun mødte kl. 8.
En del forældre i de amerikanske distrikter, som har flyttet mødetiden, fortæller også om problemer med at nå lektier og fritidsaktiviteter.
Diverse meningsmålinger er heller ikke entydige. Hos forældrene ønsker en tredjedel typisk en senere start, en tredjedel en tidligere start og en tredjedel ingen ændringer. 60 procent af forældrene på Skolen på Grundtvigsvej foretrak den senere mødetid, da de kunne vælge mellem kl. 8 og kl. 9.
Geografien er også en udfordring. I landområderne skal mange forældre pendle til arbejde, og så er det smartest, at skolen ikke begynder for sent. I Holstebro er næsten alle vuggestuebørn typisk afleveret kl. 8. I de store centrale københavnske vuggestuer er de først fuldtallige omkring kl. 9.
Derfor opfordrer flere også til, at man tilpasser mødetiderne til det enkelte skoledistrikt.
I Norge er et forsøg netop blevet sat i gang, hvor de ældre elever møder kl. 10.15 mandag, kl. 9.15 tirsdag og kl. 8.15 de resterende dage. Men forsøget inkluderer kun bynære skoler.
»Mange norske elever er afhængige af kollektiv transport som bus og færge, der passer med forældrenes arbejdstider. I de distrikter er det umuligt at flytte skolens mødetid uden strukturelle ændringer,« siger seniorrådgiver ved Nasjonalt senter for søvnmedisin Ingvild West Saxvig, som er medinitiativtager til forsøget.
Chefen og fodboldtræneren
Netop på grund af de mange konsekvenser, en flytning af skolemødetiden har, anbefaler førnævnte Kyla Wahlstrom, at sådan en beslutning diskuteres i lokalsamfundet – med inddragelse af både busruteplanlæggere, fodboldtrænere og arbejdsgivere.
»Der kommer udfordringer, og de kan kun løses i fællesskab,« siger Wahlstrom, der også opfordrer til, at et distrikt melder ændrede mødetider ud mindst et år i forvejen.
American Academy of Pediatrics og American Medical Association er blot to af de 12 store amerikanske søvn- og lægeforeninger, som anbefaler, at high schools ikke begynder før 8.30. Først Californien og nu Florida har valgt at gøre anbefalingen til lov.
At hippiestaten Californien med sit eksperimenterende skolesystem og sin frontløbermentalitet flyttede mødetiden, kom ikke bag på Wahlstrom, men at republikanske, konservative Florida fulgte efter, havde hun ikke set komme.
»Jeg var sikker på, at forslaget ville blive nedstemt,« siger hun.
Vendepunktet kom til en høring, da en republikansk søvnlæge hos NASA, som arbejder med astronauter, sagde, at søvn er den mest kritiske faktor hos meget hjerneaktive mennesker.
Debatten i både Californien og Florida har nemlig ikke handlet om disciplin eller akademiske præstationer, fortæller Wahlstrom, men udelukkende om folkesundhed og behovet for at få nok søvn.
