Trods halvsløje karakterer i grundskolen får overraskende mange unge en studentereksamen og tager bagefter en videregående uddannelse. Sådan lyder hovedbudskabet i en analyse fra foreningen Danske Gymnasier, der roligt kan læses som en advarsel, stilet til Christiansborg, mod at hæve adgangskravet til gymnasiet.
Det vil nemlig få store og utilsigtede konsekvenser, hvis regeringen realiserer sin plan om at gøre adgangsdøren til de boglige ungdomsuddannelser smallere. Ikke mindst vil velfærdsfagene, der allerede nu lider under vigende søgning til uddannelserne som pædagog, sygeplejerske og lærer, blive hårdt ramt, hvis elever med lave karakterer i folkeskolen og privatskolerne bliver afskåret fra at få en studenterhue.
I dag kræver det som udgangspunkt mindst 5 i snit for at for at komme ind på det almene gymnasium, stx, handelsgymnasiet, hhx, og det tekniske gymnasium, htx. Sætter man barren højere og kræver 6 i karaktergennemsnit, vil det sortere mange unge fra, der ellers hidtil har klaret sig ganske godt. 78 procent af eleverne, der har fået mellem 5 og 6 i grundskolen, og som kommer i gymnasiet, får en studentereksamen. Og blandt dem tager mere end to ud af tre bagefter en videregående uddannelse.
Ifølge analysen er velfærdsuddannelserne på professionshøjskolerne storaftagere af studenter, der har fået beskedne karakterer i folkeskolen og på privatskolerne. Andelen af unge, der er kommet i gymnasiet med et snit under 6 i grundskolen og efterfølgende bliver sygeplejerske, folkeskolelærer eller pædagog, er således betragteligt højere, end hvad der gælder for studenter, som er kommet i gymnasiet med et snit over 6. Med andre ord har velfærdsfagene – og dermed den borgernære service – hidtil nydt godt af at få studenterne, der er kommet i gymnasiet med relativt svage faglige forudsætninger.
»Hæver man adgangskravet, bliver der færre, der gennemfører en velfærdsuddannelse, og så får vi som samfund et endnu større problem end nu. Man kan jo nærmest ikke åbne en avis, uden at der står noget om manglen på for eksempel sygeplejersker og pædagoger,« siger Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier og rektor på Roskilde Gymnasium.
Han er samtidig i tvivl om, hvorvidt unge, som bliver afskåret fra at komme i gymnasiet ved et skærpet karakterkrav, vil vælge en erhvervsuddannelse i stedet.
»Det er nok den underliggende logik. Men vil de gøre det pr. automatik, eller vil vi stå tilbage med en større restgruppe af unge, der ikke får en uddannelse? Det mangler der et svar på,« tilføjer Henrik Nevers.
Også en anden ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), dokumenterer, at især velfærdsfagene rekrutterer studenter, der har klaret sig forholdsvis fagligt dårligt i grundskolen. Det er navnlig pædagogfaget, der aftager studenter med beskedne karakterer i grundskolen. Derefter følger – i nævnte rækkefølge – sygeplejerskefaget, lærerfaget og socialrådgiverne.
»Det er enormt problematisk at hæve adgangskravet, fordi velfærdsuddannelserne vil mangle studerende, som der i forvejen er for få af. Det er jo bredt erkendt, at vi som samfund har brug for flere sygeplejersker, skolelærere og pædagoger. Smækker man nu politisk døren i for mange unge, der i dag gerne vil ind i fagene, vil det kun øge vanskelighederne med at rekruttere til den del af arbejdsmarkedet,« siger Tomas Kepler, formand for GL.
Truet i begge ender
Tal fra Danske Professionshøjskoler illustrerer, at de store velfærdsuddannelser er i krise og taber terræn til universiteterne, der appellerer til stadig flere unge. Siden 2019, det seneste år inden de ekstraordinært høje søgetal under coronapandemien, er søgningen mod pædagoguddannelsen faldet med 37 procent, mens søgningen til sygeplejerskeuddannelsen er mindsket med 40 procent. Søgningen mod læreruddannelsen er faldet med 12 procent, og på socialrådgiveruddannelsen er søgningen reduceret med 32 procent.
Skal man tro en analyse foretaget for Danske Professionshøjskoler, vil misforholdet mellem udbud og efterspørgsel vokse. Fremskrivningerne viser, at der i 2030 vil mangle 13.700 pædagoger, 13.100 lærere og 8.200 sygeplejersker.
Politisk er der unison enighed om, at noget må ske for at fremskaffe arbejdskraft ude i velfærdssamfundets frontlinje til at tage sig af de syge samt børnene i daginstitutioner og skoler.
Paradokset er, at regeringen tilsyneladende er i gang med at skabe en dobbelt udfordring for professionsuddannelserne. De risikerer at miste fagligt stærke studerende, hvis universitetsuddannelserne forkortes som bebudet og kommer til at ligne professionsuddannelserne i længde og indhold. Og de risikerer altså samtidig at miste de fagligt svage studerende, hvis karakterkravet til gymnasiet sættes op. Rekrutteringen til velfærdsfagene synes kort sagt at være truet i både toppen og bunden.
Ifølge Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler og rektor på Professionshøjskolen Absalon, er det derfor svært at få et skærpet karakterkrav til gymnasiet til at stemme overens med det brede politiske ønske om at sikre arbejdskraft til velfærdsfagene.
»Det rimer som i slet ikke på den politiske intention om at styrke rekrutteringen. Hvis man bare hæver adgangskravet uden at gøre noget andet samtidig, laver man yderligere et benspænd for at få unge til at vælge velfærdsuddannelserne,« siger hun.
Problemerne med at skaffe velfærdsprofessionelle er allerede nærværende i dag. Det er ingen hemmelighed, at sundhedsvæsenet er presset og eksempelvis må udskyde operationer en masse på grund af manglen på sygeplejersker. I folkeskolen bliver eleverne i stigende omfang undervist af lærere, der ikke har en læreruddannelse; det gælder 18 procent af underviserne. Meget bedre ser det ikke ud for de yngste. Ifølge BUPL mangler der lige nu 4.000 pædagoger i daginstitutionerne, og under halvdelen af de ansatte i daginstitutionerne har en pædagoguddannelse.
Elisa Rimpler, formand for BUPL, forudser, at det kun vil gøre ondt værre, hvis adgangskravet til gymnasiet højnes.
»Det vil betyde, at færre tager en pædagoguddannelse, og det vil være en kæmpe fejl, der udvander fagligheden i daginstitutionerne yderligere,« siger hun.
Også direktør Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA tvivler på klogskaben i at hæve karakterkravet.
»Det vil sandsynligvis have den bivirkning, at vi får færre ind på professionsuddannelserne. Og det er jo ikke, hvad vi har brug for,« siger hun.
Hf skal samle dem op
Hvad regeringen vil beslutte sig for, afhænger af anbefalinger fra Reformkommissionen, der forventes at komme i næste måned.
Børne- og undervisningsministeren pointerer dog, at et skærpet karakterkrav ikke må svække fødekæden til velfærdsuddannelserne.
»Så hvis vi beslutter os for at hæve adgangskravet til gymnasiet, er man i samme ombæring nødt til at sikre, at der er andre veje til velfærdsuddannelserne. Vi har brug for, at flere starter på de uddannelser og ikke færre,« siger Mattias Tesfaye.
Hvordan det nærmere skal ske, ønsker han ikke at udpensle. Men noget tyder på, at regeringen har skitsen klar: Ved at hæve adgangskravet til stx, den suverænt største gymnasiale uddannelse, skal fagligheden i det almene gymnasium løftes, og dets rolle som hovedleverandør til universitetet skal cementeres. Forventningen er, at der ikke vil være mange unge med relativt lave karakterer fra grundskolen, der vil vælge at blive faglærte, hvis de ønsker at få en gymnasial uddannelse. De må bare finde sig i, at den ikke bliver treårig. For dem skal den toårige hf, der kun kræver et karaktersnit på 4, og som i forvejen er målrettet erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, være alternativet.
Det vil næppe højne det faglige niveau på velfærdsuddannelserne; måske tværtimod. Men det vil øge arbejdsudbuddet, hvis flere unge kun skal bruge to år på at få huen. Og øjensynligt har regeringen ikke planer om at løfte karakterkravet til hf.
Som Mattias Tesfaye bemærker:
»Jeg vil sige det på den måde, at der står i regeringsgrundlaget, at vi vil kigge på adgangskravet til de gymnasiale uddannelser. Og med det inkluderer vi ikke nødvendigvis hf.«
