Har De tænkt over, at den demokratiske præsidentkandidat Mike Bloomberg har op til flere lighedstræk med kålsalat? Begge er rå og smagløse, men i sidste ende er de gode for dig.
Hvis tanken ikke i forvejen har strejfet Dem, gør Mike Bloomberg for tiden sit bedste for at plante den hos Dem – og på unge amerikanske vælgeres nethinder.
Hans selvironiske vittigheder er svære at komme uden om, hvis man som millioner af unge mennesker verden over følger nogle af de mest populære meme-profiler på Instagram. Den 78-årige præsidentkandidat, milliardær og tidligere New York-borgmester har nemlig betalt 18 af de største meme-sider – med en samlet følgerskare på mere end 60 millioner mennesker – for at lægge memes om ham ud, i håbet om at han derved fremstår tjekket.
Et meme er et billede eller en video ledsaget af en humoristisk, ironisk eller relaterbar tekst, som lægges ud på sociale medier, og de er især populære blandt unge, der deler dem med deres venner.
Det er for eksempel her, Bloomberg i en konstrueret tekstkorrespondance beder instagramprofilen kalesalad om at sammenligne ham med kålsalat. Under hvert enkelt billede forsikrer meme-profilerne om, at »ja, det er rent faktisk sponsoreret af Mike Bloomberg«.
Memes får ofte hundredtusindvis af likes og delinger, og de er i dag en central komponent i måden, hvorpå millennials og Generation Z kommunikerer med hinanden. For at drage en dansk parallel har meme-mageren Anders Hemmingsens instagramprofil, andershemmingsendk, over 900.000 følgere.
Det er ikke unormalt, at profilerne også promoverer kommercielt, sponsoreret indhold såsom datingapps, tøjmærker, og hvem der nu ellers vil betale sig fra det. Men det er første gang, de i USA går ind og samarbejder med en politiker og sågar en præsidentkandidat.
DET AMERIKANSKE bureau Meme 2020 var det første, der indgik samarbejde med Mike Bloomberg. Efterfølgende fik de 18 meme-profiler med på ideen, og samtlige Bloomberg-memes blev lagt op i et tidsrum på to timer forrige onsdag for at opnå maksimal gennemslagskraft.
Meme-stormen skabte forvirring blandt følgere, der ikke kunne tro, at en præsidentkandidat forsøgte at hverve vælgere gennem humorsider på sociale medier. Men Bloombergs talskvinde, Sabrina Singh, manede tvivlen i jorden i en pressemeddelelse: »Bloomberg 2020 har teamet up med sociale kreatører, inklusive meme-verdenen, i et samarbejde om kampagnen.« Hun fortsatte: »Selvom meme-strategien muligvis er ny i forbindelse med præsidentvalg, er vi overbevist om, at det bliver en effektiv måde at nå ud til folk, hvor de er, så vi kan konkurrere med præsident Trumps digitale operation.«
Bloomberg og hans kampagnefolk har øjnet en innovativ mulighed for at ændre hans image: Den stenrige Boomer-kandidat forsøger pludselig at fremstå hip og selvironisk og med en stor indsigt i, hvad de unge vil have. Og ifølge Benjamin Rud Elberth, der er kommunikationsrådgiver med speciale i politisk kommunikation på tværs af medier, er der tale om en »fuldstændig genial« idé fra Bloomberg-kampagnens side:
»Det er jo gået godt, gammeldags klassisk viralt. Det er noget, alle taler om. Man tænker med det samme, om det virkelig kan passe, eller om det er et stunt. Det er godt lavet, fordi Bloomberg ironiserer over, at han jo egentlig burde være alt for utjekket til at lave memes,« siger Benjamin Rud Elberth
Bloomberg går til primærvalg som en moderat og midtersøgende demokrat. Han udmeldte først sit kandidatur i november sidste år, længe efter Sanders, Warren og de andre kandidater. Til gengæld har han valgkampens uden sammenligning største budget. Han er god for godt 400 milliarder kroner og har allerede brugt en halv milliard af dem på tv-reklamer og andre kampagner.
Han satser stærkt på den såkaldte supertirsdag den 3. marts, hvor 14 stater går til valg. Men tvivlere spår, at han har meldt sig for sent på banen, og at demokraterne aldrig vil vælge en så rig kandidat så milevidt fra den almindelige amerikaner.
Bloomberg har med andre ord brug for al den medvind, han kan få, og meme-eksperimentet er ifølge Benjamin Rud Elberth et forsøg på en Hail Mary – et begreb fra amerikansk fodbold, hvor et hold, der er bagud, kan forsøge sig med en helt vild strategi, som kan vende kampen, men kun har en mikroskopisk chance for at lykkes. Elberth har dog ikke den store tiltro til, at memes rent faktisk får unge til at stemme på Bloomberg:
»Én ting er, om det er fedt lavet, om det går viralt, og om han har fået mere værdi for pengene, end han ville få ved at køre en klassisk kampagne. Noget andet er, om det skaffer stemmer. Han rammer den unge målgruppe, der synes, det er sjovt, men det får dem ikke til at sige, at Mike Bloomberg skal være præsidentkandidat. Det er han for kantet til,« siger Benjamin Rud Elberth og fortæller, at der også er en fare for, at samarbejdet mellem meme-magere og politikere i sidste ende kan udhule begge parters troværdighed og ende som en småpinlig affære.
ET EKSEMPEL kan ses hos instagramprofilen tank.sinatra. Profilen styres af amerikaneren George Resch og har over to millioner følgere. Hans Bloomberg-meme har fået knap 50.000 likes, og sponsoratet er ifølge Resch selv hans mest populære reklame nogensinde.
Men kigger man i kommentarsporet, ser man splittelsen blandt hans følgere. For eksempel skriver supermodellen Emily Ratajkowski tørt, at »dette look klæder dig ikke«, og en anden populær meme-mager, Josh Ostrovsky, der styrer siden thefatjewish med 11 millioner følgere, mener, at tank.sinatra har begået en helkikser:
»Jeg voksede op i New York City, så jeg kan fortælle dig ud fra erfaring, at Bloomberg er en kolossal sæk lort,« skriver Ostrovsky og fortsætter:
»Normalt opfordrer jeg enhver meme-profils ejer til at tage imod schmoney fra nærmest alle virksomheder (og bruge pengene på at købe fede ting som jetski og racerene corgi-hunde), fordi virksomheder er affald og fortjener at få deres penge taget fra dem. Men denne dystopiske Black Mirror-simulation er for meget for mig,« skriver han med refererence til Netflix’ dystopiske science fiction-serie.
Spørger man Astrid Haug, er der dog ikke noget uetisk i fremgangsmåden. Hun er digital rådgiver og ekspert i sociale medier, og for hende står og falder samarbejdet med den tydelige deklaration:
»Det er jo markeret klart og tydeligt, at der er tale om et sponsorat. Det er den enkelte meme-mager, der lægger sin troværdighed ind i samarbejdet, og det må de jo gøre op med sig selv, om de vil. Det kan selvfølgelig betyde, at andre virksomheder fremover ikke vil samarbejde med dem, fordi de vælger at være politiske.«
George Resch kom i så strid modvind, at han efterfølgende glattede ud i et interview med mediet The Verge, hvor han fortalte, at »disse memes og betalte reklamer er ikke en blåstempling« af Bloomberg, men derimod et forsøg på at »redemokratisere« en politisk valgkamp, der blev forandret af Donald Trumps selvfinansierede og hyperdigitale kampagne i 2016.
Den udlægning holder til gengæld ikke, vurderer Astrid Haug.
»Jeg ser klart opslagene som en blåstempling af Bloomberg. Når de tager imod penge fra ham, ville det være mærkeligt, hvis de i næste uge gjorde det samme for Bernie Sanders. Men det er et nyt territorium. De her meme-magere er de første til at gøre det, og derfor er de også med til at definere reglerne for det. Men så længe de kun støtter én kandidat, vil det blive aflæst som et blåstempling.«
Facebook, der ejer Instagram, har efterfølgende meldt ud, at meme-opslagene ikke gælder som politisk reklame ifølge deres retningslinjer, fordi det er meme-profilen selv, der har kreeret de enkelte opslag.
SELV OM der er tale om nyt territorium, er tendenserne, vi ser i dag, en tydelig udvikling fra valgkampen i 2016. Her fik Donald Trump en uventet stor opbakning fra hjemmesiden 4chan, der i månedsvis lavede memes om ham til stor mediebevågenhed. Så stor, at hans søn Donald Trump Jr. i september 2016 lagde et af disse memes ud på sin Twitter-konto.
Da det stod klart på valgnatten, at Trump rent faktisk havde slået Hillary Clinton, skrev en bruger i en nu vidt citeret kommentar: »Jeg fucking ryster af ophidselse – vi har rent faktisk valgt et meme som præsident.«
Der blev også lavet memes om Hillary Clinton og Bernie Sanders, og tilhængere af sidstnævnte har endda oprettet Facebook-gruppen Bernie Sanders’ Dank Meme Stash, hvor 388.000 medlemmer er dedikeret til at lave Sanders-memes. Forskellen er, at der her er tale om uafhængige, ikke-kommercielle memes, lavet af vælgere. Hverken Trump, Clinton eller Sanders har bedt om at blive et meme.
Memes er heller ikke nyt territorium i dansk politik: Nærmest samtlige partier, fra Konservative til Stram Kurs, har forsøgt sig med at lave mere eller mindre succesfulde memes.
Influent-verdenen er heller ikke længere jomfruelig jord. Under valgkampen i 2019 allierede Mette Frederiksen sig med den 19-årige influencer Anna Briand og hendes 160.000 følgere. I en række Facebook- og YouTube-videoer sad de og diskuterede søde katte, hvaler og sociale medier i et forsøg på at skabe socialdemokratisk opbakning blandt de 18-23-årige.
Mette Frederiksen indrømmede da også i en af videoerne, at likes er lig med stemmer.
Om det også er tilfældet for Bloomberg, må tiden vise. I nationale valgmålinger får han stadig baghjul af Bernie Sanders og Joe Biden. Han skal med andre ord meme igennem, hvis kålsalaten skal påvirke udfaldet af primærvalget.
