Podcast 1/2. Finn Nørbygaard, entertainer og terapeut, begyndte sit liv som misrøgtet. Efter hans mor havde kasseret ham, lod hans plejeforældre ham ligge i sin egen afføring op og ned ad ryggen - dag ud og dag ind.

Finn Nørbygaard: Tis og lort!

1. Kapitel: Før entertainer og terapeut Finn Nørbygaard endelig blev tvangsfjernet fra sine plejeforældre og kom over til det barnløse par, Edit og Erling, hed han Steffen Lund. Steffen Lund lå og skreg i to uger, indtil naboen ringede til myndighederne.

Mange år senere ser Finn Nørbygaard den rumænske diktator Ceausescu falde. På tv viser de de frygtelige billeder fra diktatorens statsbørnehjem, og da Finn ser disse, får »kroppens erindring« om hans egen tidlige barndom ham til at besvime.

Selv som 68-årig gæst i Det næste kapitel kan Finn Nørbygaard ikke uden gråd tale om sin egen begyndelse på livet.

Hør også anden del af Det næste kapitel med Finn Nørbygaard.