VI ROSER OS af ikke mere at lide under fortidens bornerthed og hykleriske holdning til sex, dét er vi kommet over: Vi taler åbent om det erotiske og hylder frisindet. Og på nettet har alle adgang til porno af alskens slags.
Men dette selvtilfredse selvbillede holder ikke, når man kigger nærmere efter, for hvad der foregår på nettet, lever sit eget skjulte liv, det ucensurerede indhold kommer ikke op til overfladen. Héroppe hersker en helt anderledes kultur, pænheds- og krænkelseskulturen, hvor der slås hårdt ned på enhver overskridelse.
På mange måder minder vores tid om den victorianske i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor der herskede to kulturer, dén oppe i lyset, som alle foregav at efterleve, og så den skjulte og mørklagte. En splittelse, forfatteren Robert Louis Stevenson skildrede i klassikeren Strange Case of Dr Jekyll and Mr Hyde fra 1886, hvor hovedpersonen, den respektable doktor Jekyll, om natten antager en anden skikkelse, den lastefulde Hyde, som bag den respektable facade som læge i det skjulte udlever sine allerværste lyster.
Victorianerne holdt så strengt på formerne, at de kunne finde på at skjule kommodeben, der kunne fremkalde lige så farlige lyster som en blottet kvindeankel. Alt imens stod der en prostitueret på ethvert gadehjørne i London, så det mandlige borgerskab kunne forlyste sig. Dobbeltspillet fortsatte ind i 1900-tallet, og den ny Netflix-serie Hollywood om filmbyen i 1940rne viser det vilde liv blandt dem, der lavede de pæne film.
Så kom 60ernes frisind, og vi skulle endelig være nået en smule videre på dét område.
MEN DEN VICTORIANSKE nisse flyttede med. Man kunne fristes til at sige: Jo mere porno på nettet – der står for over 80 procent af netaktiviteten – jo pænere manerer kræves der i det offentlige. Især på universiteterne i USA er de identitetspolitiske vagthunde på mærkerne med fyring af lærere, der er kommet til at strejfe en studerende med hånden. For der kunne ligge en tanke bag. At protestere er at indrømme sin skyld, ligesom bare at gå ind i debatten om spillet mellem kønnene er at bevæge sig ind i et minefelt, hvor enhver træden ved siden af udløser en eksplosion af velorkestreret forargelse. For at understrege alvoren meldte fire medlemmer af Det Danske Akademi sig for nylig ud, fordi et medlem mente noget andet om #MeToo, end de gjorde, derfor kunne de ikke mere være i stue med hende.
VI ER PÅ forunderlig vis vendt tilbage til victorianismens skarpt adskilte over- og underverden: en pæn, sober, ædruelig, ordentlig, ikke-krænkende oververden og en meget livlig – offentlig tilgængelig – underverden, hvor alt det »forbudte« foregår.
Samtidig med at vi opdrager de unge til ligestilling, også seksuelt, får de netporno ind med modermælken, hvor det urseksuelle dominansspil udfoldes, og alle er til salg.
En sådan signalforvirring gør det ikke ligefrem nemt at navigere i det oprørte kønspolitiske hav.
Hvis vi i dag er enige om, at victorianerne var nogle mageløse hyklere, hvad skal vi så sige om os selv lige nu?
