En mandel har 246 millioner bogstaver i sit genetiske alfabet. Stort set lige så mange som i Encyclopædia Britannica. Blot ét af de bogstaver bestemmer, om mandlen bliver sød eller dødelig bitter. Der er tale om en gemen slåfejl i dna’et, som det har taget forskere 12 år at finde. Men trods opdagelsens banalitet kan den betyde, at vi kan afvæbne afgrøder, som har ført kemisk krigsførelse mod menneskeheden, siden de blev domesticeret for over 10.000 år siden.

Mange vilde plantesorter er fulde af uspiselig gift, og giften skal forædles eller forarbejdes ud, før planten kan spises. Sådan et naturligt giftstof er cyanid, og især i »Afrikas kartoffel«, kassavaen, findes det i så store mængder, at det hvert år giver tusinder af mennesker kroniske lammelser. I Australien forgifter blade fra hirseplanten på samme måde landets kvæg.