God formiddag og velkommen til en torsdag, hvor studenterprotesterne mod Israels krig i Gaza nærmer sig et omfang, der minder om vækkelsen under Vietnamkrigen – sprængfarligt for Joe Biden og hans chancer for genvalg.
Men det ved jeg, man kan læse mere om i morgendagens printavis. Så her skal vi tale om valget i verdens største demokrati.
1. Muslimbashing I
Indiens 969 millioner stemmeberettigede vælgere skal til valgurnerne for at sammensætte et nyt Lok Sabha, landets parlament, og det sker i form af en langstrakt proces – valget begyndte 19. april og slutter først 1. juni. Storfavorit er den siddende premierminister, Narendra Modi, og hans hindunationalistiske Bharatiya Janata Party (BJP). Det står i meningsmålinger til omkring 335 pladser ud af parlamentets 673, og med støttepartier er det formentlig tilstrækkeligt til et flertal. Den største oppositionsalliance, INDIA, med det gamle, traditionelt regeringsbærende Kongresparti i spidsen, står kun til 166.
Alligevel synes Modi at være usikker på udfaldet. Normalt ynder han at fremstå som landsfaderen, der varetager alle 1,4 milliarder inderes interesser og lader andre om det beskidte arbejde, men på flere valgmøder i den seneste uge er han gået i offensiven og har sagt ting, han plejer at være hævet over.
Forleden på et valgmøde i delstaten Rajasthan kaldte han landets muslimer »infiltratorer«, der »får mange børn« og vil bemægtige sig Indiens velstand, hvis oppositionen overtager magten. Da de indiske muslimer udgør 200 millioner, er det godt nok mange »infiltratorer«.
Oppositionen anklagede straks Modi for »hadtale« og udtalte frygt for, at Modis sprogbrug vil opildne mange af de militante hindunationalistiske grupper, der ofte udsætter indiske muslimer for voldelige overfald.
Modi og hans parti er i forvejen anklaget for at ville afskaffe Indiens i princippet sekulære stat og erstatte den med en hinduistisk. Regeringen indførte for nylig en ny lov om statsborgerskab, der opfattes som diskriminerende af landets muslimer. Og tidligere i år gav Modi grønt lys for opførelsen af et stort hinduistisk tempel til ære for guden Ram på et sted, der tidligere rummede en muslimsk helligdom – beskrevet i en reportage af Weekendavisens fremragende, men nu desværre tidligere korrespondent i Indien, Sonja Furu.
2. Muslimbashing II
Frederik Vad, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, vil formentlig gerne have sig frabedt overskriften her. Men hans ord for nylig fra Folketingets talerstol om, »at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok alene, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra«, er af en række debattører, ikke alle med indvandrerbaggrund, set som et udtryk for »muslimbashing«.
Det gælder blandt andre 18 socialdemokratiske partimedlemmer – heriblandt ti byrådsmedlemmer – som har sendt et brev til partiets hovedbestyrelse, hvori de stiller sig undrende over for, hvorfor der »endnu engang skal ske en stigmatisering og mistænkeliggørelse af danske medborgere, som er velintegrerede, veluddannede og i beskæftigelse med en ren straffeattest«.
Kritikken får ikke partiledelsen til at ryste på hånden. Mette Frederiksen gav ham tirsdag sin opbakning: »Meget af det, Frederik Vad sætter fokus på, er noget, som rigtig, rigtig mange danskere oplever. Utryghed på S-togsstationer, kriminalitet og vold. (...) Vi vil ikke acceptere, at der er mange mennesker, der er utrygge i deres hverdag i Danmark på grund af nogen, der er kommet hertil udefra,« sagde statsministeren til Ritzau. På et møde i den socialdemokratiske folketingsgruppe tirsdag fik Vad også fuld opbakning fra hele gruppen.
Så længe det er partitoppens opfattelse, at Socialdemokratiets vælgere ligger længere til højre end partiets medlemmer, lever man nok med lidt intern kritik og et par udmeldelser hist og pist.
3. TikTok, farvel og tak
USAs præsident Biden underskrev onsdag en lov, forinden vedtaget i Kongressens to kamre, der formentlig vil betyde, at de 170 millioner amerikanske brugere af det kinesiskejede TikTok kommer til at se sig om efter en anden platform. TikToks ejer, det Beijing-baserede selskab ByteDance, har nu ni måneder til at sælge TikTok til en ikkekinesisk køber, hvilket ifølge analytikere er usandsynligt. Lykkes det ikke, vil platformen blive lukket på det amerikanske marked.
Årsagen er amerikanske lovgiveres – og efterretningstjenesters – frygt for, at alle de brugerdata, TikTok samler, kan stilles til rådighed for de kinesiske magthavere, hvilket ByteDance da også er forpligtet til ifølge kinesisk lovgivning. Det kan udstyre den kinesiske ledelse med en enorm viden om amerikanernes forbrugsmønstre, handlinger og holdninger, men det kan også give Beijing mulighed for at manipulere algoritmerne og dermed påvirke meningsdannelsen i USA. Og da Washington ser Kina som hovedmodstander i en kommende kold krig, er det ikke noget, man ønsker.
I resten af verden er man ikke så frygtsomme som i USA. Ganske vist har ansatte i alle EUs institutioner fået forbud mod at installere TikTok på deres mobiltelefoner, og det samme gælder for regeringsembedsmænd i en række EU-medlemslande, også i Danmark. Men der er foreløbig ingen planer om et indgreb over for TikToks virksomhed i Europa, hvor den kinesiske platform har 142 millioner brugere.
Hermed vil jeg ønske Dem en perfekt torsdag. Og på forhåbningsfuldt gensyn i morgen.
Ole Nyeng
Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.
