Billede af Niklas Hessel

Niklas Hessel

(f. 1986) dækkede USA og var assisterende udlandsredaktør. Han er BA i idéhistorie og kandidat i analytisk journalistik fra Aarhus Universitet.

Seneste artikler fra Niklas Hessel

  • Slave af russisk energi

    Gazprom. Rusland har brugt sin naturgas som et geopolitisk våben i Europa. Har vi gjort os afhængige af et land, som ikke vil os det godt?

  • Forstaden som slagmark

    Suburbia. Forstæderne står til at få en nøglerolle i USAs præsidentvalgkamp. Historisk har de været symboler på det bedste og det værste i amerikansk kultur: social mobilitet, racemæssig diskrimination og sjælløs konformisme. I dag er områderne langt mere mangfoldige, og måske er en ny generation klar til at genopdage dem.

  • Nuancer af Donald

    USA. Trump-kampagnen forsøgte sig med et præsidentielt makeover for at nå ud til en bredere vælgergruppe på Republikanernes konvent. Og målinger viser, at præsidenten på vigtige politiske områder står stærkere end Biden. Men formår han at udnytte det?

  • Average Joe

    Glansløs. Joe Biden er en kedelig kandidat. Det er hans største styrke i kampen mod Trump.

  • Efterfølgeren

    USA. Vicepræsidentkandidater bliver ofte overvurderet. Det gælder næppe for Kamala Harris, der meget vel kan komme til at tegne Demokraternes fremtid.

  • Sort snak

    Kommentar. Kanye West, der vil være USAs præsident, er måske vanvittig. Men han sætter også fingeren på et reelt problem.

  • Et skind­demokrati

    USA. Hvorfor martrer den racemæssige ulighed stadig landet? Skyldes det landets iboende racisme, eller har det rod hos de sorte selv? Blandt afroamerikanske intellektuelle kan man finde højst forskellige svar på tidens brændende spørgsmål.

  • En tilsandet civilisation

    Forfald. I en tid, der virker rig på omvæltninger, er Vesten i virkeligheden gennemsyret af politisk, økonomisk og kulturel stagnation. Forfatter og New York Times-klummist Ross Douthat diagnosticerer en dekadent æra og forklarer, hvorfor hjælpen måske skal komme fra Afrika.

  • Betjente i defensiven

    USA. Kampen mod politibrutalitet har momentum lige nu. Men det bliver ikke nogen let opgave at gøre op med ondet, som har vidtforgrenede rødder.

  • Isnen og rislen

    USA. Hvorfor Trump? David Trads giver sit besyv med i en sludrevorn bog, hvor han vil for meget og lykkes med for lidt.

  • Amerika antændt

    USA. Landet gennemlever sin alvorligste racemæssige krise i årtier under en præsident, der udnytter situationen til at hidkalde ånden fra Nixon og rædselsåret 1968.

  • Efter os, naturen

    Post-apokalyptisk. Videoer af vilde dyr, der indtager øde byer, er blevet populære under COVID-19-pandemien. Det afspejler ikke bare begejstring over de eksotiske besøgende. Videoerne fortæller os noget langt dybere om menneskets forgængelighed og civilisationens porøse grænser.

  • Geopolitisk pandemi

    Virus. Beijing-bashing er i høj kurs i USA, hvor Trump og Biden strides om, hvem der er hårdest.

  • Rejse i undtagelses­tilstanden

    Fremmedartet. Temperaturmålende kamerasystemer, masker, desinficeringsmaskiner og »immunitetspas«. Vil det være betingelserne for internationale rejser i fremtiden?

  • Amerika på støtten

    Nedtur. I USA har man lært af finanskrisen og reageret hurtigere på den aktuelle økonomiske misere, som ikke desto mindre bliver uden sidestykke i efterkrigstiden.

  • Det højspændte nord

    Gavepolitik. USAs udskældte hjælpepakke til Grønland giver god geopolitisk mening. Også selv om den provokerer i såvel Danmark som Rusland.

  • »Working Lives Matter«

    Polarisering. I en række amerikanske stater gør borgere oprør mod nedlukningen af samfundet.

  • Afslutningen på en æra

    Interview. Globale forsyningskæder og offentlige effektiviseringer har givet os økonomiske gevinster, men også gjort vores samfund sårbare over for kriser som den nuværende. Vi står over for et opgør med årtiers dominerende markedslogik, mener den fremtrædende økonom Branko Milanovic.

  • Fatal tøven

    USA. Coronaen har udløst kaotiske tilstande i verdens mægtigste nation. Delstaterne kæmper indbyrdes om knappe respiratorer og ansigtsmasker.

  • Fagre nye færden

    Panoptikon. Kortlægning af personlig mobildata på et hidtil uset niveau kan blive konsekvensen, hvis Danmark skal åbnes på en måde, hvor virussen holdes under kontrol.

  • Virus-valget

    USA. Med coronavirussen står Trump over for sit præsidentskabs alvorligste krise, som ikke kan reduceres til endnu et slagsmål i kulturkampen. Den truer vælgernes helbred og pengepung – og præsidentens hidtil stærkeste kort ved det kommende valg.

  • Den mest højlydte hemmelighed

    USA. Harvey Weinstein risikerer op til 29 års fængsel, når strafudmålingen finder sted på onsdag. En klar sejr til ofrene og MeToo-bevægelsen, men der er næppe nogen let juridisk løsning på de samfundsproblemer, som bevægelsen har sat på dagsordenen.

  • Kan Joe Biden slå Trump?

    USA. Biden is back. Det har på ny aktualiseret spørgsmålet, om han også er stærk nok til at vippe den siddende præsident af pinden.

  • Hvor rød er han?

    Portræt. Bernie Sanders er ikke kommunist, som modstanderne påstår. Men han er bestemt heller ikke en gråmeleret socialdemokrat.

  • Sanders-bevægelsen er som et løbsk tog

    USA. På tirsdag vinder Bernie Sanders primærvalgets vægtigste stat, Californien. Efter Super Tuesday kan valget være så godt som afgjort – hvis ikke den demokratiske midte iværksætter sit eget oprør.

  • Socialisten mod resten

    USA. Bernie Sanders lukrerer på en splittet demokratisk midte, Joe Biden er svært vingeskudt, og milliardæren Michael Bloomberg gør sig klar til sin entré. Demokraternes turbulente primærvalg kan ende som en kamp mellem en grånende rebel og en aldrende rigmand.

  • Outsidernes tid

    Primærvalg. Efter et indledende kaos står resultatet i Iowa klart. Det afspejler længsel efter forandring, men de to vindende kandidater udstikker radikalt forskellige retninger.

  • Fighter eller forsoner?

    Iowa. Den midtvestlige landbrugsstat er første stop i Demokraternes primærvalg, hvilket i årtier har sikret den national bevågenhed og uforholdsmæssig stor indflydelse. I år er indbyggerne sjældent rådvilde over, hvad de skal stille op med den.

  • Gensyn med 1999

    Clinton 2.0. Rigsretssagen mod Trump tager sig forudsigelig ud, men det kan ændre sig, hvis Senatet indkalder nye vidner. Spørgsmålet er, hvem der har mest at tabe ved et sådant skridt.

  • Den radikale dommer

    USA. Clarence Thomas er den eneste afroamerikanske dommer ved højesteret. Han er både konservativ og sort nationalist, og hans tanker siger en hel del om den racemæssige pessimisme i dagens Amerika. Sådan lyder konklusionen i en opsigtsvækkende bog af politologen Corey Robin. Weekendavisen har mødt ham.