Panoptikon. Kortlægning af personlig mobildata på et hidtil uset niveau kan blive konsekvensen, hvis Danmark skal åbnes på en måde, hvor virussen holdes under kontrol.

Fagre nye færden

Når Danmark i den nære fremtid gradvist skal åbnes igen, vil det måske kræve overvågning af borgerne i en hidtil uset grad. I andre lande som Sydkorea og Singapore, hvor man har formået at holde samfundet nogenlunde åbent, mens man har bekæmpet smittespredningen af COVID-19, er det sket hånd i hånd med teknologi, der har registreret borgernes mindste bevægelser. Mobildata, kameraovervågning og opsyn med kreditkorttransaktioner er alle blevet anvendt i kampen mod virussen.

En form for digital kortlægning af borgernes bevægelser kan også vise sig at blive en del af løsningen herhjemme. I sidste uge bekræftede Statens Serum Institut over for DR, at man havde kontaktet danske teleudbydere for at få adgang til lokationsdata fra landets mobilmaster, som kan bruges til at vurdere, om borgerne efterlever regeringens retningslinjer. Det er endnu uklart, præcis hvordan denne type data skal anvendes, men lignende initiativer er iværksat i lande som Tyskland, Norge og Østrig. Og i Storbritannien barsler regeringen med en app, der skal spore borgere og holde styr på smittespredningen i en kommende genåbning af samfundet.

svil
(f. 1981) er journalist og kommentator. Han er uddannet i statskundskab ved Københavns Universitet. Villemoes' primære interesseområder er politik og samfund, religion, integration og kulturkampe. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2011.
nikh
(f. 1986) dækkede USA og var assisterende udlandsredaktør. Han er BA i idéhistorie og kandidat i analytisk journalistik fra Aarhus Universitet.