USA. Landet gennemlever sin alvorligste racemæssige krise i årtier under en præsident, der udnytter situationen til at hidkalde ånden fra Nixon og rædselsåret 1968.

Amerika antændt

I hovedstaden bliver fredelige demonstranter fjernet med tåregas for at bane vej for en præsident, som truer med at sætte militæret ind mod optøjer rundtom i landet.

I Minneapolis anholdes et tv-hold for rullende kamera; andre journalister beskydes med gummikugler. I Columbus får et 70-årigt afroamerikansk kongresmedlem ordensmagtens peberspray at føle, da hun deltager i en demonstration. I Louisville bliver en lokal sort butiksejer skudt og dræbt af politiet, som efter eget udsagn besvarer skud fra folkemængden. I Saint Louis bliver fire betjente ramt af skud, da protester slår over i vold, hærværk og butiksrøverier. Under et tv-interview famler byens sorte politichef efter ordene. »Kan vi få det her til at give mening?« spørger han grådkvalt.

nikh
(f. 1986) dækkede USA og var assisterende udlandsredaktør. Han er BA i idéhistorie og kandidat i analytisk journalistik fra Aarhus Universitet.