USA. Harvey Weinstein risikerer op til 29 års fængsel, når strafudmålingen finder sted på onsdag. En klar sejr til ofrene og MeToo-bevægelsen, men der er næppe nogen let juridisk løsning på de samfundsproblemer, som bevægelsen har sat på dagsordenen.

Den mest højlydte hemmelighed

LOS ANGELES – »Han tog det som en mand.« Med det aparte ordvalg opsummerede forsvarsadvokat Donna Rotunno sin klient Harvey Weinsteins reaktion på, at en jury i New York i sidste uge fandt den detroniserede Hollywood-mogul skyldig i voldtægt af eks-skuespilleren Jessica Mann og seksuelt overgreb mod produktionsassistenten Mimi Haleyi. På onsdag finder strafudmålingen sted for den 67-årige producer, der risikerer op til 29 år bag tremmer og samtidig står over for endnu en retssag i Los Angeles: Her anklages han for voldtægt og seksuel vold, som i yderste fald kan straffes med 28 års fængsel. Et svimlende fald fra tinderne for manden, der engang var en af filmindustriens mest magtfulde.

Hele sagen er tung, når det gælder symbolsk betydning. Tag bare Weinsteins gangstativ, som han begyndte at bruge efter et biluheld og en efterfølgende ryg­operation: Billedet af den svage, foroverbøjede skikkelse lignede en metafor for den engang så mægtige mands offentlige demolering, men førte også til spekulationer om, hvorvidt han iscenesatte sine lidelser for at påkalde sig sympati – en slags sidste, altafgørende iscenesættelse fra producentens side.

nikh
(f. 1986) dækkede USA og var assisterende udlandsredaktør. Han er BA i idéhistorie og kandidat i analytisk journalistik fra Aarhus Universitet.