USA. Hvorfor martrer den racemæssige ulighed stadig landet? Skyldes det landets iboende racisme, eller har det rod hos de sorte selv? Blandt afroamerikanske intellektuelle kan man finde højst forskellige svar på tidens brændende spørgsmål.
Et skinddemokrati
George Wallace havde store planer. Den 43-årige populist og uforfalskede racist, en stålsat tilhænger af segregering mellem sorte og hvide, havde netop vundet guvernør-valget i Alabama, og inden sin indsættelse i 1963 fortalte han en gruppe senatorer om sine hensigter: »Jeg vil gøre race til grundlaget for politik i denne stat,« erklærede han, »og jeg vil gøre det til grundlaget for politik i dette land«.
Lykkeligvis havde sydstatspolitikeren ikke held med sit projekt. Året efter vedtog Kongressen the Civil Rights Act, en historisk sejr for borgerrettighedsbevægelsen. Den fjernede ikke undertrykkelse og diskrimination fra den ene dag til den anden, men satte skub i en kæde af fremskridt, der nåede sin symbolske kulmination 44 år senere med valget af den første afroamerikanske præsident.
Del:
