Anmeldelse. Kenan Malik kortlægger racismens og antiracismens forviklede historie. Den britiske forfatter og journalist viser, hvor tæt venstrefløjens identitetspolitikere er på det yderste højres »génération identitaire« og dens forsvar for »etnopluralisme«.

Identitetens fælde

KENAN MALIK GENGIVER en fantastisk scene fra begyndelsen af den haitianske revolution i 1791, som oprørske sorte slaver gennemfører. Den britiske forfatter – med en række vigtige værker bag sig – kalder det den tredje store revolution efter den amerikanske og den franske.

En af slaveejerne ved navn Leclerc på Haiti vender tilbage til sin nu afbrændte ejendom og finder i den eneste tilbageværende bygning en enkelt overlevende bog fra sit bibliotek liggende på bordet. Det er Diderot og Raynals store antikolonialistiske værk Histoire des deux Indes fra 1770, og det ligger slået op på en bestemt side. Her står at læse, at slaveejerne vil stå over for »forfærdelig hævn«, hvis ikke de frigiver slaverne.

Andre læser også