USA. Biden is back. Det har på ny aktualiseret spørgsmålet, om han også er stærk nok til at vippe den siddende præsident af pinden.
Kan Joe Biden slå Trump?
LOS ANGELES – »Vi er i høj grad i live!« Det lyder som et beskedent sejrsråb, men tilhørernes jubel lader ikke vente på sig, da Joe Biden annoncerer sin politiske genopstandelse på en udendørs basketballbane nær Obama Boulevard.
Iført blåt jakkesæt med et lille emblem af det amerikanske flag, flankeret af sin kone og sin lillesøster og flashende sit intense tandpastasmil dedikerer han denne stund til alle, »der har været slået i gulvet, dømt ude, efterladt – det her er jeres kampagne!«
Del: