Billede af Jane Benarroch

Jane Benarroch

Jane Benarroch (f.1970) skriver primært om videnskab, kulturhistorie og nye bøger om forskning i alle afskygninger til Ideer. Jane er uddannet cand.mag. i religionshistorie, hebraisk og dansk fra Københavns Universitet og har derudover en diplomuddannelse i analytisk journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Syddansk Universitet. Ved Weekendavisen siden 2006.

Seneste artikler fra Jane Benarroch

  • Gennem­brud i fertilitets­behandling

    Frugtbar. Forskere fra Rigshospitalet har fundet en måde at forbedre infertile mænds sædkvalitet. Det kan blive en gamechanger i behandlingen af barnløshed verden over, som i dag kun retter sig mod kvinden.

  • Lykkelig i slushice

    Brrr. Flere tager skridtet fra vinterbaderdyp til decideret svømning i de iskolde danske søer og farvande. Vi var med fra vandkanten en frostsprød weekend i februar.

  • Demokratisk bølgegang

    Spurgt. Merete Riisager ser jobbet som direktør for Dansk Svømmeunion som en forlængelse af den politiske karriere, fordi foreningslivet er en vigtig del af demokratiets fundament.

  • Vrik og vækkelse

    Kontroversiel. Ollerup Gymnastikhøjskole med Niels Bukh som frontfigur har bragt dansk gymnastik hæder og ære – men også international miskredit på grund af Bukhs store beundring for nazismen. I år fylder skolen 100 år.

  • Sundt legeme, sund sjæl?

    Eliteidræt. De yngste atleter trives bedre end ældre, og de farligste sportsgrene ser ud til at være forbundet med den mindste grad af angst. Et nyt studie viser overraskende mønstre i sportsudøveres trivsel.

  • Krop i en klunketid

    Frigørelse. Danmarks store sundhedspioner J.P. Müller spillede en stor, men hidtil overset rolle i det moderne gennembrud. Ny bog kræver Müller og kroppen skrevet ind i kulturhistorien.

  • For mandigt blod?

    Sport. En af de største kvindelige løbestjerner bliver væk fra VM i atletik. Hun vil ikke sænke sit naturligt høje testosteronniveau. Dermed udstiller hun dilemmaet mellem at sikre fair kvindekonkurrencer og tillade biologiske grænsetilfælde.

  • Nummer 31

    Mål. Danske Frederik Andersen fik skøjter på som et-årig og begyndte at stå på mål, da han var ti. I dag er han en af verdens bedste ishockeymålmænd.

  • Salt, banetove og heldragter

    Bølgegang. Svømmerekorder får sjældent lov at stå i flere år, modsat løberekorder. Sportsfysiolog forklarer hvorfor.

  • »Elitesporten er i sin natur ond«

    Dobbeltspil. En skandale i svømmeverdenen har fået Team Danmark til at minde om vigtigheden af trivsel, hele mennesker og danske værdier. Men de bløde hensyn er grundlæggende uforenelige med elitesport, mener idrætsforskere.

  • De frommeste af alle

    Eftermæle. Efter Reformationen var den danske adels magt i fare for at smuldre. Derfor begyndte standen at udgive tykke ligprædikener, hvor de adelige blev fremstillet som særligt dydige, moralske og fulde af samfundssind.

  • Den gode soldat

    Uskrevne regler. Vil man anerkendes i det danske militær, er det ikke nok at leve op til de formelle krav. Man skal også helst have den rette humor, højde og stemmeføring, konkluderer en ny ph.d.-afhandling.

  • Gid Djævlen fla e Patroner!

    Skamløst. Smædeskrifter var i 1700-tallet en udbredt, men ugleset genre, som udstillede nogle af tidens magtfulde mænd som inkompetente, liderlige og korrupte. En ny bog forsøger at genrejse de oversete digte.

  • En god holdning og en pæn figur

    Allernådigst. De Olympiske Lege var fra første færd en mandsdomineret affære. I mange år fik kvinder kun lov til at deltage i særligt udvalgte sportsgrene, som ikke voldte fare for krop og sjæl. Ny bog om kvindernes vej til OL.

  • Danske lig på danske borde

    Kropsdonation. Hvert år testamenterer flere hundrede danskere deres krop til videnskaben, så forskere, kirurger og studerende kan nærstudere autentisk materiale. Anatomiprofessor giver en rundvisning på dissektionssalen.

  • Krudt i kroppen

    Pumpet. Steroider er ikke længere kun for svulmende bodybuildere. Mange er veluddannede mænd i trediverne, som kæmper for at leve op til tidens mandeidealer og evolutionens betingelser.

  • Det er Eller!

    Sejr. I juni måned i år vandt Lars Eller det største, man kan vinde inden for ishockeysporten. Danskeren scorede det vindende mål, så hans hold vandt årets mesterskab i NHL og det gigantiske Stanley Cup-trofæ.

  • Hvis den røde stjerne går ind i Venus ...

    Varsler. Hvorfor har mennesker til alle tider forsøgt at se ind i fremtiden? Og hvordan kan det være, at vi fortsætter med at stole på fuldstændig værdiløs information? Lille, ny bog om spådomskunst i Mesopotamien og moderne afskygninger.

  • Lidt ekstra til familien

    Pæne piger. Selv blandt kvinder har der engang været accept af løngabet mellem kønnene. De kvindedominerede fagforbund har dog kæmpet mod det gennem årtier. Til tider også imod hinanden.

  • Et fag for frøkener og forskere

    Fysioterapi. De lagde ud som massøser og blev sat i bås med prostituerede, men endte et århundrede senere på universitetet.

  • Silkebånd, perlekrave og en halv chemise

    Mode. Med europæernes indtog i Grønland i 1700-tallet fik grønlænderne øjnene op for nye tekstiler, designs og måder at dekorere tøj på. Lommen, uldsweateren og anorakken med plads til lommeuret var nye tendenser, som grønlænderne tog til sig.

  • To shekel enebærbusk

    Lægekunst. Sygdom blev forsøgt uddrevet med blandt andet stikpiller og skyllevæsker i kropsåbningerne. Ny dansk ph.d.-afhandling om lægegerning i Oldtidens Mesopotamien.

  • Til legemets hærdning

    Kurbad. Gæsterne led primært af svage nerver som følge af den moderne verdens påvirkninger og krav, og behandlingerne rakte fra roning, sløjd og håndarbejde over nøgengymnastik i det fri til lys-, vand- og varmeterapi. Afhandling om Skodsborg Badesanatorium, der fra 1898 til 1992 blev drevet af Syvendedagsadventisterne.

  • Smerten er subjektiv og privat

    Interview. Hvordan måler man smerte? Sidder al smerte i virkeligheden i hjernen? Kan smerte trænes og mediteres bort? Vi har mødt en smerteforsker.

  • Hemmeligheder og løgne

    Skamfuldt. I familien trives hemmeligheder. Dansk historiker vil undersøge, hvad vi har holdt inden for hjemmets fire vægge i årene 1920-1980 og hvorfor.

  • I harmoni og zirlighed for by, rige og konge

    Forvandling. Nyt værk kaster lys på den periode, fra 1600 til 1728, da København udviklede sig fra at være en lille middelalderby med krogede gader til en moderne storby anlagt efter Barokkens symmetriske idealer.

  • 500 år med troen som rettesnor

    Storværk. Reformationen bød på store politiske dramaer, men også omvæltninger i det små, som fik stor betydning i århundrederne, der fulgte. Ny bog viser, hvordan Reformationen prægede alt fra hekseforfølgelser og straffelov til musik og familieliv.

  • Donordilemmaer

    Samtykke. Er det etisk i orden at indsamle biodata fra fattige mennesker i den tredje verden? Ph.d.-projekt i Pakistan viser, at autoritetstro over for læger i ikke-vestlige lande kan spænde ben for forsvarlig forskning.

  • Kampen om arterne

    Taksonomisk. Skal man bestemme arter ud fra, om de kan reproducere sig selv? Eller skal det være en bredere genetisk definition? To australske professorer mener, at artsbestemmelsen flyder. Men spørgsmålet er, om det egentlig kan gøres meget bedre.

  • I hælene på Holland

    Kolonialt. Danmark agerede ikke blidere eller mere humant end andre af datidens kolonimagter, konkluderer redaktører bag nyt storværk om Danmarks kolonier.