Storværk. Reformationen bød på store politiske dramaer, men også omvæltninger i det små, som fik stor betydning i århundrederne, der fulgte. Ny bog viser, hvordan Reformationen prægede alt fra hekseforfølgelser og straffelov til musik og familieliv.
500 år med troen som rettesnor
31. oktober 1517. Ifølge overleveringerne slår Martin Luther denne dag sine berømte 95 teser mod afladen op på kirkedøren i Wittenberg. Teserne gør op med den katolske lære om, at gaver og gode gerninger kan sikre mennesket et bedre liv efter døden. Med teserne afviser Luther også, at kirken kan give tilgivelse på vegne af Gud. Nej, nu skal menneskets tro være nok til at opnå Guds tilgivelse, og kirkens opgave skal alene være at forkynde dette. Som en af teserne lyder: »Guds kærlighed er altomfattende og gives til enhver.«
For et moderne øre lyder det ikke just som budskaber med samfundsomstyrtende potentiale. Ikke desto mindre satte teserne gang i en sand kirkelig og kulturel revolution i Europa, der som bekendt fik navnet Reformationen. I anledning af 500-året for bebudelsen på kirkedøren sender Aarhus Universitetsforlag storværket Reformationen –1500-tallets kulturrevolution på gaden. Værket fylder 900 sider fordelt på to bind og er redigeret af docent emeritus Ole Høiris og professor Per Ingesman. De går lige på og hårdt uden at beflitte sig med forord og indledninger om hverken baggrunden for udgivelsen, historiefagligt sigte, begrebsafklaringer og -diskussioner eller nærmere præsentation af de to hovedredaktører og bogens mange forfattere. Heller ikke på bogens bagside eller universitetsforlagets hjemmeside står der noget at læse om bevæggrundene for at udgive det stort anlagte og smukt illustrerede værk. Hvad det vil – ud over at være en jubilæumsantologi – står således hen i det uvisse.
