I Danmark har vi formel ligestilling mellem kønnene. Vi har også en af de højeste kvindelige arbejdsfrekvenser i verden. Alligevel sidder mænd tungere på ledelsesposterne og tjener stadig gennemsnitligt mere end kvinder. Alt efter hvilke beregninger, man læner sig op ad, får de i dag mellem 14 og 18 procent mere i lønningsposen.

Men hvorfor er det sådan? Og hvad er der fagpolitisk gjort for at ændre på tingenes tilstand, siden rødstrømpebevægelsen for alvor satte fut i kvindernes arbejdskamp fire årtier tilbage?