Bølgegang. Svømmerekorder får sjældent lov at stå i flere år, modsat løberekorder. Sportsfysiolog forklarer hvorfor.

Salt, banetove og heldragter

For præcis ti år siden blev ­historiens vel nok mest skelsættende verdensmesterskab i svømning afviklet i Rom. Hele 43 verdensrekorder blev sat, takket være svømmernes brug af ­højteknologiske heldragter lavet af det plasticlignende materiale polyurethan. Dragterne havde vundet udbredelse i årene op til mesterskabet, som nu kulminerede i en decideret rekordkrise, der blandt andet fik den ottedobbelte OL-guldvinder Michael Phelps til at true med at trække sig tilbage, hvis ikke dragterne blev forbudt straks.

Forbudt blev de, men først ved årsskiftet 2009 og således efter i flere år at have fungeret som en art mekanisk doping til fri af­benyttelse. Alene i 2009 blev der sat ­vanvittige 147 verdensrekorder af svømmere iført det kontroversielle svømmetøj. En af dem faktisk i Birkerød Svømmehal af danske Lotte Friis i 1500 meter fri kort forinden, at de blev en saga blot og sendte international svømning ud i et årelangt rekorddødvande.

jben
Jane Benarroch (f.1970) skriver primært om videnskab, kulturhistorie og nye bøger om forskning i alle afskygninger til Ideer. Jane er uddannet cand.mag. i religionshistorie, hebraisk og dansk fra Københavns Universitet og har derudover en diplomuddannelse i analytisk journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Syddansk Universitet. Ved Weekendavisen siden 2006.