Dobbeltspil. En skandale i svømmeverdenen har fået Team Danmark til at minde om vigtigheden af trivsel, hele mennesker og danske værdier. Men de bløde hensyn er grundlæggende uforenelige med elitesport, mener idrætsforskere.
»Elitesporten er i sin natur ond«
Det er efterhånden længe siden, at sporten mistede sin uskyld. Siden den franske sociolog Jean-Marie Brohm i 1970erne beskrev konkurrencesport som et gebet, der udpinte atleterne, ødelagde deres helbred og i nogle tilfælde kostede dem livet, er den ilde hørte sandhed om bagsiden af medaljerne gradvis dæmret og har ført til en mere udbredt erkendelse af, at det koster på krop og sjæl at gå efter guldet. Ofte både under og efter karrieren.
»I dag ved vi, at elitesporten i sin natur er ond. Elitesport handler dybest set om at udnytte de andres svaghed. Vejen til toppen er et nådesløst udskilningsløb, hvor kun de stærkeste klarer det på bekostning af dem, der ikke klarer det. Og selv blandt de stærkeste vil nogle bukke under. Elitesport er i sagens natur ikke for bredden, her er netop ikke plads til alle,« siger idrætsprofessor på Aarhus Universitet Verner Møller, der har fulgt eliteidrætsmiljøer gennem et par årtier og i flere bøger har beskrevet konkurrencesportens anatomi indgående.
Del: