Uskrevne regler. Vil man anerkendes i det danske militær, er det ikke nok at leve op til de formelle krav. Man skal også helst have den rette humor, højde og stemmeføring, konkluderer en ny ph.d.-afhandling.

Den gode soldat

Hvad er en god soldat? Hvordan opnår man størst anerkendelse i sin deling? Og hvem ender typisk øverst i det militære hierarki? Etnolog Beate Sløk-Andersen har i tre år jagtet svar på, hvordan man bliver en succes i den militære profession i Danmark. I forbindelse med sit ph.d.-studium har hun deltaget i sessioner, været med til rekrutteringsarrangementer og selv gennemført fire måneders værnepligt i Hæren. Desuden har hun interviewet 39 soldater af varierende rang, heraf en håndfuld kvinder, der frivilligt aftjente værnepligt.

I sidste uge forsvarede hun så sin ph.d.-afhandling, The Becoming of Good Soldiers: An Ethnographic Exploration of Gender and Other Obstacles in the Military Borderland, ved Københavns Universitet. I den konkluderer hun, at de kriterier, som forsvaret rekrutterer efter, ikke stemmer overens med dem, som i hverdagen bruges til at skille den gode soldat fra den mindre gode.

jben
Jane Benarroch (f.1970) skriver primært om videnskab, kulturhistorie og nye bøger om forskning i alle afskygninger til Ideer. Jane er uddannet cand.mag. i religionshistorie, hebraisk og dansk fra Københavns Universitet og har derudover en diplomuddannelse i analytisk journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Syddansk Universitet. Ved Weekendavisen siden 2006.