ænd er begyndt at bruge halsklude, spænder på skoene og smukke strømpebånd. Det er nu også almindeligt at se dem med lommer i bukserne til deres snustobak og lommetørklæde. Og kvinder ses nu gå med en slags tørklæder om halsen og deres dragt pyntet med silkebånd fra øverst til nederst.«

Året er 1752, og købmand i Frederikshåb Lars Dalager noterer i sin beskrivelse af grønlændernes liv og skikke de nye tendenser, han sporer i den grønlandske beklædning. Tendenser, der er udslag af, at danske kolonister og europæiske hvalfangere er begyndt at bringe nye klæder, tekstiler og smykker med til Grønland, som de bytter for blandt andet spæk og skind.