Kropsdonation. Hvert år testamenterer flere hundrede danskere deres krop til videnskaben, så forskere, kirurger og studerende kan nærstudere autentisk materiale. Anatomiprofessor giver en rundvisning på dissektionssalen.
Danske lig på danske borde
Ligger der nu kropsdele frit fremme?« spørger jeg lettere ængsteligt på vej ind gennem den carport i Panums kælder, hvor bedemænd øst for Storebælt døgnet rundt kan aflevere lig, som er doneret til videnskaben.
»Altså, vi arbejder jo med afdøde her. Men jeg tror ikke, at du vil opleve noget, du kan blive dårlig af,« smiler anatomiprofessor Jørgen Tranum-Jensen. Han har igennem 15 år ledet Københavns Universitets Kropsdonationsordning på Panuminstituttet, hvortil man kan testamentere sig selv efter sin død, så lægestuderende, kirurger under uddannelse og forskere har autentisk anatomisk materiale at øve sig på og studere for at forbedre især kirurgiske indgreb. Sidste år modtog ordningen 318 afsjælede legemer. Og i år er der foreløbig ankommet 250.
Del: