Denne artikel udkommer også i Weekendavisens politiske nyhedsbrev Mandag Mortensen. Læs mere og tilmeld Dem her.
Inger Støjberg og hendes Danmarksdemokrater stod klar i startboksen, da ekspertudvalget med professor Michael Svarer i spidsen i sidste uge leverede tre anbefalinger til omstilling af dansk landbrug.
Selv den mildeste model vil være en krigserklæring mod dansk landbrug, og Støjberg kommer ikke til at lægge stemmer til. Hvordan Danmarksdemokraterne så vil nå en 70 procent reduktion af dans CO2-udledning, som partiet angiveligt stadig er tilhænger af, henstår en kende tåget.
Men hvorfor er Danmarksdemokraterne stort set alene om at repræsentere politisk modstand mod afgiften? Og hvorfor er de øvrige partier i den blå opposition påfaldende tavse, når det handler om et af de mest elektrificerede emner i den politiske debat?
Medierne har af gode grunde fokuseret på det dilemma, Venstre befinder sig i. At partiet med de solide rødder i dansk landbrug nu sidder i den regering, der skal indføre afgiften, som vil koste arbejdspladser i landbrug og følgeerhverv, kommer selvsagt til at gøre ondt. Den interne ballade er svær at holde i ave og partiets tidligere næstformand, Støjberg, er parat med politisk asyl til de frafaldne.
Men hvor er succesombruste Liberal Alliance? Og hvor er Det Konservative Folkeparti, der nok kunne bruge lidt medietid omhandlende andet end partiets interne besværligheder.
Hvad de Konservative angår, skrev partiets klimaordfører, Mona Juul på det sociale medie X, at partiet »glæder sig til at dykke ned i det store arbejde«.
Man kunne samme sted erfare, at Konservative er ambitiøse på klimaets vegne, og at landbruget fortjener vilkår, de kan regne med. Noget egentlig svar på, hvad De Konservative selv mener om sagen, kom der ikke.
Liberal Alliance, der tidligere har meddelt, at partiet i princippet støtter en afgift på landbruget, var endnu mere fraværende i debatten, og det er ingen tilfældighed.
Sagen er nemlig, at der langt fra er enighed internt i Liberal Alliances folketingsgruppe. Selv om partiet støtter en afgift, er der erklærede modstandere, så hvorfor egentlig ikke bare tie stille og lade Venstre slås med Støjberg.
Og De Konservative? Mens Mona Juul altså glæder sig til det videre arbejde, er der formodentlig nogle, der glæder sig mindre. Eksempelvis landbrugsordfører, Per Larsen, der på partiets landsråd sidste år advarede mod en afgift. Efterfølgende skrev han på LinkedIn, at en afgift ville være »fatal« for landbruget:
»Mit synspunkt er, at vi skal tænke os rigtig grundigt om, inden vi pålægger danske virksomheder skat på biologiske processer, når vi ved at konkurrerende produkter, fra andre lande, dels vil belaste klimaet mere end de dansk producerede fødevarer, også vil få en stor konkurrencefordel,« skrev han.
Imidlertid rummer De konservative også en stærk grøn strømning. Dertil kommer, at interesseorganisationen Dansk Erhverv, der har tætte bånd til partiet, har erklæret klar støtte til en afgift ud fra det synspunkt, at landbruget skal ligestilles med de erhverv, der allerede er afgiftsbelagte.
Dansk Folkeparti er ud over Støjbergs parti, det eneste i den blå opposition, der klart har afvist en afgift. Det skete i et indlæg, som EU-parlamentariker Anders Vistisen skrev i Politiken.
»Hvis Danmark skal være et foregangsland i klimapolitikken, bliver vi nødt til at droppe den overfladiske klimapopulisme, som kendetegner Greta Thunberg-segmentet, venstrefløjen og tilsyneladende også SVM-regeringen,« skrev han.
Det efterlader med andre ord den blå opposition med to erklærede modstandere og to meget tavse tilhængere. Og da heller ikke det regerende Socialdemokrat ser ud til at have den store lyst til at kaste sig ind i debatten, forekommer det meget bekvemt, at den indtil videre er begravet i en såkaldt grøn trepart med Folketingets tidligere formand Henrik Dam Kristensen som formand og Stephanie Lose som regeringens frontfigur.
Den model passer regeringen, men den passer i lige så høj grad Liberal Alliance og De Konservative, der kan støtte en afgift, men bekvemt stå i læ bag Venstre, når slaget mod Støjberg og den utilfreds del af Landbruget skal udkæmpes.
