Anmeldelse: Håndbog i pressearbejde. Det gør intet godt for demokratiet, at politikerne skyder et lag af spindoktorer ind mellem sig selv og borgerne. Også selvom en ny bog forsøger at forsvare den politiske presserådgiver.
Anmeldelse: De røde, de gule og de unge. Niels Jespersens debatbog om de traditionelle fagforeningers deroute er godt håndværk af en socialdemokratisk partisoldat.
Anmeldelse: Atomkrig – et scenarie. I Annie Jacobsens gruopvækkende scenarie for en atomkrig hersker Murphys lov: Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt.
Anmeldelse: Hyperpolitik. Den intellektuelle komet Anton Jäger diagnosticerer præcist, hvordan stigende social isolation spiller sammen med forfaldstendenser i vestlige liberale demokratier.
Anmeldelse: Gid min chef var høvding. Kan moderne virksomhedsledere virkelig lære en masse af såkaldt oprindelige folk? Og hvad skal vi egentlig med ledelseslitteratur?
Anmeldelse: Små problemer. Filosoffen Lars er en uduelig fantast og overspringshandler. Men det lykkes Nele Pollatschek at gøre hans kamp med to do-listen til et menneskeligt grundvilkår.
Anmeldelse: Pandemiernes pariaer. Coronaen forstærkede sociale uligheder, som det politiske system ikke gjorde noget ved. Sådan siger professor Morten Sodemann i et sympatisk, men dårligt redigeret ærinde.
Ulighed. Hvordan holder man sammen på et samfund, der lever af fortællingen om fælles indsats, hvis formueejere alene ved at sidde på formuerne genererer mere indkomst end dem, der arbejder?
Anmeldelse. De store konsulenthuse udgør en parallel sektor i regeringen, men står ikke til ansvar for borgerne, lyder argumentet i ny bog om branchens sejrstog.
Arvtager. Adrian Hughes har en både kærlig og kompliceret tilknytning til sin mor, hvis liv og familie han skildrer i en læseværdig og sladderbladsfængende balanceøvelse.
Nævenyttig. Til trods for et par sort-hvide anakronismer om USA er Foghs selvbiografi medrivende læsning. Selv hvis man var meget ung og meget venstreorienteret i hans regeringstid.
Ikke-rædselsfuld. Uffe Elbæks brand som naturens muntre søn i den politiske jungle forbliver intakt i hans meget lange, men ikke altid reflekterede selvbiografi.
Skævheder. Rikke Viemoses debatbog om ligestilling og feminisme anno 2022 er veludført og burde blive læst af mange flere end dem, der faktisk kommer til at købe den.
