Arvtager. Adrian Hughes har en både kærlig og kompliceret tilknytning til sin mor, hvis liv og familie han skildrer i en læseværdig og sladderbladsfængende balanceøvelse.
Mors menneskelighed
Adrian Hughes’ bog om hans familie er medrivende på en måde, jeg ikke havde forventet. Hughes har til daglig en form i sit virke som formidler af kultur, der godt kan drive mig en smule til vanvid. Prætentiøs og overfladisk er ord, jeg ofte har lyst til at hæfte på ham, når jeg hører ham i radioen.
Men der er noget umiddelbart kulørt og sladderbladsfængende over historien om morfaren, byggematadoren Thorvald Dreyer, hans opstigning til superrig, hans tre i hælene på hinanden følgende ægteskaber, hvoraf to endte med hustruens død, og hans fire adoptivdøtre, hvoraf det tilsyneladende ikke lykkedes ham at knytte en varig og tryg relation til én eneste. Og i fortællerrollen træder Hughes i karakter som et menneske, der – selvfølgelig – både har dybde og sårbarhed.
Del:
