Hvorfor forekommer tanken om at deltage aktivt i politik komplet latterlig for Michael Schøt? Det er den problemformulering, komikeren stiller op for sig selv i Problemet med politik. Til daglig er han vært på det The Daily Show-agtige satireprogram Schøtministeriet, hvor han udsætter aktuelle politiske begivenheder og personer for humoristisk hudfletning.

Det kan være både skarpt og sjovt, sådan som veldrejet standup er. Det samme kan siges om Problemet med politik, der stil- og tonelejemæssigt føles som at læse manuskriptet til et længere comedyshow. Man kan for sit indre øre høre forfatteren fremføre det hele fra scenen, mens man læser. Teksten har tempo og flow, og den kræver ikke mere af sin læser, end en standupkomiker gør af sit publikum. Det får mig til at spekulere over, hvad der overhovedet har ansporet Schøt til at binde an med bogformatet, når han nu ikke rigtig kan holde ud at være i det. Er der alligevel et mellemværende, noget vigtigt, han gerne vil sige?