Didier Eribons bedsteforældre holdt kaniner i haven, så de kunne få kød om søndagen. Farmor kunne hverken læse eller skrive, farfar arbejdede på en møbelfabrik, gled på en isglat gade på vej hjem og døde som 54-årig. Deres søn, Eribons far, gik ud af grundskolen som 14-årig og kom direkte over på fabrikken. »Fabrikken ventede på ham,« skriver den franske sociolog i Tilbage til Reims: »Den var der for ham; han var der for den.«

Didier Eribon blev født i 1953 og voksede op som homoseksuel i en fattig arbejderfamilie i Reims, flygtede til Paris, kom på universitetet og endte som feteret fransk intellektuel, nær ven af Pierre Bourdieu og Michel Foucault og en slags læremester for Édouard Louis. Nu er hans berømte erindringsbog om hans klasserejse endelig oversat til dansk, 17 år efter den udkom på fransk.