Pride. Kan jeg risikere chikane, når jeg bliver gammel, hvis ikke jeg køber mig en plads på et lgbt-venligt plejehjem? Forfatter Glenn Bech taler om skam, chikane og bøssemiljøets berøringsangst.
Bror Løvehjerte

Fotocollage: Liv Lansner. Originalfoto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix
Kan man skamme sig over at være bøsse, når man er bare 33 år, vokset op i et ikkereligiøst hjem og bosat i et frisindet skandinavisk land, som var det første i verden til at indføre registreret partnerskab? Hvor hovedstadens ugelange Pride-fest, startdato lørdag, plejer at tiltrække politikere, præster, politi?
Indtil i år, efter en kontrovers om festivalens holdning til Israel-Gaza-krigen, blev folkefesten endda sponsoreret af Mærsk, Novo Nordisk og Danske Bank. Bærende samfundssøjler svøbes årligt i regnbuefarver, og hadforbrydelser fordømmes harmdirrende af alle med bare et nogenlunde følge på sociale medier.
Del: