Anmeldelse. De store konsulenthuse udgør en parallel sektor i regeringen, men står ikke til ansvar for borgerne, lyder argumentet i ny bog om branchens sejrstog.
Den usynlige lynafleder
Indrømmet: Jeg nærer en personlig modvilje mod konsulentbranchen. Anstødsstenene er mange. Grim og manipulerende lingo, der inficerer mit arbejdsliv som embedsmand. Selvsikre sortsnakkere, der gennem tiden har forestået indholdsløse kurser og seminarer, som jeg var tvangsindlagt til. Tilbøjeligheden til at levere overfladiske og underlødige bestillingsanalyser. Måden, hvorpå managementkonsulenter rutinemæssigt bliver hyret ind som lynafledere for de egentlige beslutningstagere, når der skal træffes upopulære eller risikable beslutninger i større organisationer.
Til personlig irritation og indignation har med tiden føjet sig den politiske erkendelse, at de store private konsulenthuse i dag har mange demokratiske institutioner i et førergreb, og at det hæmmer de politisk valgte aktørers evne til at håndhæve deres mandat og lede effektivt.
Del:
