Samfunds(u)orden. Antologi om aktiv dødshjælp illustrerer debattens grundspørgsmål: Må staten slå sine borgere ihjel på anmodning?

Statsassisteret selvmord

Jeg plejer ikke at have svært ved at danne mig en politisk holdning om et givet emne. At læse op på fakta, veje argumenter op imod hinanden, indtage et standpunkt, jeg mener, jeg kan forsvare. Men siden spørgsmålet om aktiv dødshjælp blev aktuelt i Danmark med Mette Frederiksens stillingtagen (for) på Folkemødet i 2023, må jeg indrømme, at jeg har vaklet en del.

Jeg har altid selv frygtet at miste kontrollen over krop eller sind og tænkt, at døden formodentlig i mange tilfælde ville være bedre. Og jeg havde, som så mange andre den sommer, netop set en meget omtalt DR-dokumentarserie. Hovedpersonen var smeden Preben, der var blevet lammet fra halsen og ned og havde besluttet sig for, at livet ikke længere var værd at leve, når ikke han længere kunne klaske konen i røven eller gå en tur med hunden. Derfor ville han til Belgien og modtage aktiv dødshjælp.

(f. 1987) er uddannet cand.scient.pol ved Københavns Universitet og arbejder som embedsmand og skribent. Hun skriver om politik, samfund, kultur og skønlitteratur. Hun har tidligere være tilknyttet som klummeskribent hos Altinget og Berlingske, og har skrevet for Weekendavisen siden 2017.

Andre læser også