Nævenyttig. Til trods for et par sort-hvide anakronismer om USA er Foghs selvbiografi medrivende læsning. Selv hvis man var meget ung og meget venstreorienteret i hans regeringstid.

Opgør med de privilegieblinde

Da Anders Fogh Rasmussens første regering tiltrådte i 2001, var jeg en teenager i færd med at danne mig en politisk bevidsthed. Det var af mange grunde ikke en ret morsom tid at være meget ung og meget venstreorienteret i.

1990ernes kosmopolitiske lalleglæde efter afslutningen af Den Kolde Krig, som havde præget barndomsårene, var ved at fordufte. Og på den hjemlige scene satte Fogh sig til rette på magtens tinde, med hvad der skulle vise sig at være en utrolig robust regeringskonstellation baseret på Dansk Folkepartis støtte – og dermed på Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

Andre læser også