Selvhjælp. Hvordan tilbringer man bedst sit fornærmende korte liv på jorden? 4.000 uger! Hvad er meningen?

Man lever, som man kan

En kvinde bad i 1933 psykiateren Carl Jung om at svare på et ret umuligt, men evigt spørgsmål. Han skrev: »Kære Frau V. Deres spørgsmål kan ikke besvares, da De ønsker at vide, hvordan man skal leve. Man lever, som man kan. Der findes ikke en endelig måde … Er det dét, De ønsker, burde De melde dem ind i den katolske kirke, der har svar på alt.«

Det er en befriende sætning, »man lever, som man kan«, og med den skulle man tro, at alle selvhjælpsbøger med deres generaliseringer og masserådgivning døde på stedet. Jung anbefalede Frau V. at skabe en individuel vej for sig selv, »som De aldrig kender på forhånd, og som ganske enkelt bliver til, mens De sætter den ene fod foran den anden«.

pesd
(f. 1960) er forfatter og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Har skrevet i alle avisens sektioner siden 1990 og trives bedst uden faste stofområder. Skrev sin første bog København. Folk og kvarterer i 2002 og har siden skrevet en række bøger om uimodståelige steder og fænomener. Modtog Gyldendals Faglitterære Pris i 2005.

Andre læser også