For tiden forsømmer Rusland ingen lejlighed til at udtrykke sin afsky over koranafbrændinger.
Den 28. juni, på nøjagtig samme dag som den irakiske flygtning Salwan Momika brændte en koran af foran Stockholms største moské, dukkede Putin uventet op i Juma-moskeen i Dagestan små 2.000 kilometer fra Moskva, der er et af de muslimsk dominerede områder i Rusland.
I moskeen fik han overrakt en koran i gave, som han takkede varmt og ærbødigt for med ordene om, at »Koranen er hellig for muslimer og bør være hellig for os andre. Vi ved, at man i nogle lande ser anderledes på det og ikke respekterer menneskets religiøse følelser. Ja, man påstår tilmed, at det ikke er en forbrydelse. I vores land er det en forbrydelse«.
Timingen var bemærkelsesværdig, og dét så meget mere som at Putin siden covid-19-pandemien kun ved ganske få lejligheder har bevæget sig ud i offentligheden. Det her var vigtigt for ham.
Og man forstår hvorfor. For på trods af Putins erklærede modstand mod koranafbrændinger er det sandsynligt, at Rusland ikke bare spekulerer i, men også i nogle tilfælde decideret har foranstaltet koranafbrændinger i Sverige. Vores egen Rasmus Paludan, der som den første i år brændte en koran af foran den tyrkiske ambassade i Stockholm, har siden indrømmet, at det ikke var hans egen idé og ej heller ham selv, der arrangerede happeningen. Det var såmænd en svensk journalist, Chang Frick, som tidligere har arbejdet for Russia Today.
Formålet kan ingen være i tvivl om: at forhindre svensk medlemskab af NATO. Det er svært at se for sig, at det tyrkiske parlament ville ratificere medlemskabet til oktober, hvis afbrændingerne fortsatte.
MEN OGSÅ for Danmark kunne koranafbrændingerne få udenrigspolitiske konsekvenser. Danmark har meldt sig som kandidat til en af de ti pladser i FN's Sikkerhedsråd, der går på skift mellem medlemslandene. Vi har budt ind på perioden 2025-26, og afgørelsen falder først næste år. Men for at blive valgt skal man have to tredjedele af stemmerne i FN's Generalforsamling, der tæller 193 lande, og hvis koranafbrændingerne også fortsatte herhjemme, kunne vi regne med modstand ikke alene fra de 57 lande i Organisationen for Islamisk Samarbejde, men også fra de mange flere lande, som det ville lykkes for Rusland at fyre op under. På globalt plan er der nemlig næppe forståelse for, at det skal være tilladt at brænde andres hellige bøger. Bemærk for eksempel, hvor rasende Indien er blevet over en sexscene i filmen Oppenheimer, hvor Robert Oppenheimer og hans elskerinde Jean Tatlock citerer fra det hellige hinduskrift Bhagavad Gita. Lur mig, om ikke inderne ville gå amok, hvis man pakkede Bhagavad Gita ind i oksekød fra Meny og afbrændte den foran den indiske ambassade i København.
Den er dén globale indstilling, som Rusland vil vide at udnytte mod Danmark.
Og man er skam allerede i gang med at hælde benzin på bålet: Efter sidste uges koranafbrændinger i Danmark holdt det russiske udenrigsministeriums talskvinde, Maria Zakharova, en flammetale mod »vanhelligelsen af den hellige koran« som en »manifestation af aggressivt barbari og fremmedhad i Danmark«.
Koranafbrændinger er simpelthen et fund for Putins globale modrevolution mod det perverse og hedonistiske vesten.
Nu overlever Danmark jo nok at miste pladsen i FN's Sikkerhedsråd, som alligevel ikke betyder alverden, eftersom det er de fem faste medlemmer, der styrer showet.
Langt mere tvivlsomt er det, om USA vil acceptere de følgevirkninger, koranafbrændingerne kan have for Ukrainekrigen.
USA arbejder hårdt på at vinde nogle af de lande, som ikke har tilsluttet sig sanktionerne mod Rusland, over på Vestens side. Ifølge The Wall Street Journal planlægger amerikanerne et møde i Jeddah i Saudi-Arabien som opfølgning på mødet i København i juni, hvor det lykkedes at få fremtrædende embedsmænd fra Indien, Brasilien og Sydafrika til at deltage. For i princippet burde det jo være muligt at få flere til at fordømme Ruslands krig i Ukraine.
For så vidt som man overhovedet kan tale om en verdensorden, så er den rødeste linje erobringskrig, hvor en magt med vold tilraner sig en anden anerkendt stats territorium. Af samme grund har hverken Kina eller Iran anerkendt de russiske annekteringer af ukrainsk territorium.
Men det kunne blive mere end svært at samle opbakning til det, der globalt opfattes som Vestens krig, hvis der samtidig brændes koraner af.
På den baggrund var det aldrig realistisk, at den danske og svenske regering ville acceptere, at Danmark og Sverige blev gjort til brændpunkter i Putins forsøg på at samle resten af verden til et opgør mod det vestlige hegemoni.
Det ville som minimum have krævet, at de to lande havde haft EU i ryggen i en situation, hvor de som nævnt ikke kan regne med USA.
Men mange EU-lande har allerede lovgvining, der gør det muligt at gribe ind over for koranafbrændinger, og som man vil huske, har EU selv tidligere foretaget heftige indgreb i ytrings- og informationsfriheden, da man forbød medier som Russia Today og Sputnik på europæisk grund. Det skete med henvisning til, at de blev brugt af fremmede stater som led i krigsførelsen for at svække de vestlige lande.
Det vigtige for Danmark og Sverige bliver nu at sikre, at andre mindre primitive former for religionskritik end afbrænding af koraner ikke også går op i røg.
Det fremgik tidligere af denne artikel, at koranafbrændinger er forbudt i de fleste EU-lande. Formuleringen var upræcis og er ændret til, at mange EU-lande har lovgivning, der gør det muligt at gribe ind over koranafbrændinger.
