Weekendavisens leder den 7. august peger på paradokset i at militærhistoriens farligste våben, atombomben, samtidig er det mest præventive våben. Hvem vil risikere at starte en atomkrig, hvis det kan betyde den komplette udryddelse af eget land og egen befolkning?
Som barn i efterkrigstiden var det den samme lære, jeg mødte i skolen. Her blev atombomben omtalt som »fredens våben«. Og som ung under Den Kolde Krig var atombomben både det, vi frygtede mest, og samtidig formentlig den væsentligste årsag til, at Den Kolde Krig aldrig blev varm. Som Klaus Wivel formulerer det i WAs leder, er atombomben det eneste våben, hvis eneste formål er aldrig at blive brugt. Det er en ædruelig iagttagelse.
Wivel skriver, at »kendsgerningen er, at atombomben over Nagasaki gjorde en ende på Anden Verdenskrig«. Her gør han imidlertid regning uden eftertidens viden. Den amerikanske økonom og diplomat John Kenneth Galbraith blev i 1945 sendt til Japan for at stå i spidsen for en delegation, der skulle undersøge virkningen af atombomberne, både biologisk og sikkerhedspolitisk. Han beskriver rejsen i sin erindringsbog Et liv i vor tid fra 1981 og kommer frem til det modsatte synspunkt. Undersøgelsesgruppens officielle konklusion var den samme. Japans beslutning om at kapitulere blev ifølge den amerikansk-britiske undersøgelsesrapport truffet på et møde mellem medlemmer af det øverste krigsråd og den japanske kejser den 20. juni 1945, hele seks uger før udslettelsen af Hiroshima. Der er ingen grund til at antage, at USA ikke vidste dette, da bomberne blev kastet.
Wivel konkluderer, at »ingen vil indlede en krig, man ved fører til egen udslettelse«. Også det er en ædruelig iagttagelse. Som tilmed rummer det kontroversielle paradoks, at det flugter med Nordkoreas ønske om atomvåben. Efter offentliggørelsen af Nordkoreas nukleare ambitioner i 2005 kunne New York Times citere en nordkoreansk diplomat for et lignende synspunkt: »Amerikanerne ville ikke have ført krig i Afghanistan, hvis Afghanistan havde atomvåben. Det samme gælder Libyen. Vi ønsker ikke krig. Derfor vil vi aldrig opgive vores atomvåben.« Hvis man deler lederens synspunkt, er det svært ikke at anerkende Nordkoreas argument ...
Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk
Læs Klaus Wivels leder 7. august, »Afskrækkelsens gavn« her
Læs også kommentaren om, at det er en fejl, at færre og færre forsvarer atombomben.
Læs også den stadig rystende, 75 år gamle reportage om skaderne efter Hiroshima: »Lysglimtet«
