DEN 6. AUGUST var det 75 år siden, at atombomben blev kastet ned over den japanske by Hiroshima. Tre dage senere, den 9. august 1945, blev en atombombe kastet over Nagasaki og afsluttede den Anden Verdenskrig. Til gengæld startede de to atombomber en langvarig protestbevægelse mod atomvåben, hvor især Hiroshima har haft en meget stor symbolværdi.
Der findes ikke præcise opgørelser over tabstallene, men i Hiroshima omkom mindst 70.000 mennesker, og i Nagasaki døde mindst 40.000. Langt de fleste ofre var civile, og allerede i 1945 blev det diskuteret, om anvendelsen af atomvåben var berettiget.
Argumentet for at bruge atomvåbnet har været, at det sikrede en hurtig afslutning af krigen. Krigshandlingerne i Asien havde allerede kostet millioner af menneskeliv, heraf langt flere civile end soldater. Alene under kampene i foråret 1945 om øen Okinawa omkom 200.000 soldater og civile. Var krigen fortsat, ville langt flere være blevet dræbt.
I 1945 mente et stort flertal på 85 procent af amerikanerne, at det var berettiget at bruge atomvåbenet mod Japan, men siden har holdningen ændret sig. Ifølge Pew Research Center mente kun 56 procent af amerikanerne i 2015, at atombomben var berettiget, mens 34 procent mente, at den var uberettiget. Holdningsskiftet er især sket i den unge generation. Ikke overraskende ser japanerne anderledes på spørgsmålet, men alligevel mente 29 procent i 1991, at det var berettiget, at USA brugte atomvåben mod deres land, mens tallet i 2015 var faldet til blot 14 procent.
ET TEGN PÅ den ændrede holdning viste sig, da Barack Obama som den første siddende præsident i 2016 besøgte Hiroshima, og hvor debatten kom til at dreje sig om, hvorvidt Obama skulle undskylde angrebet på byen. Det gjorde Obama ikke, og i en meget elegant tale fik han nævnt, at atombomben foruden civile japanere også dræbte tusindvis af koreanere samt et antal amerikanske krigsfanger.
Når atombomben over Hiroshima har fået så stor symbolværdi, skyldes det givetvis, at den minder os om det enorme potentiale for ødelæggelse, som verdens atomarsenaler fortsat udgør. Men når et stigende antal ser den som uberettiget, er det også et tegn på en voksende tendens til, at vi selektivt fordømmer fortiden ud fra en nutidig målestok.
Ved at fokusere på Hiroshima og Nagasaki overser man også, at de amerikanske luftangreb på japanske storbyer begyndte allerede et år tidligere og resulterede i enorme materielle ødelæggelser og civile tab, der langt overstiger både Hiroshima og Nagasaki. I alt 66 japanske byer blev målrettet ødelagt under krigen, og Tokyo blev således udsat for luftbombardementer mere end 100 gange. Alene i en enkelt nat mellem den 9. og 10. marts 1945 kastede amerikanske fly så mange brandbomber over Tokyo, at omkring 100.000 mennesker omkom, 40 kvadratkilometer af byen blev lagt øde, og en million mennesker blev hjemløse. Alligevel var der ikke mange markeringer af 75-årsdagen for det store luftbombardement af Tokyo.
Når USA gik i gang med at udvikle atombomben, var det, fordi man ville have bomben, før Tyskland fik den. Men efter Hiroshima og Nagasaki er atomvåben blevet til politiske våben. Man kan ikke længere vinde en krig med atomvåben, men man kan undgå den.
Læs også Klaus Wivels leder om, at atombomben har reddet kloden
Læs også om lysglimtet over Hiroshima: De overlevendes historie ændrede opfattelsen af atombomben
