(f. 1984) er historiker fra Københavns Universitet. Han taler fire arabiske dialekter og har gennem en årrække boet i Kairo, Bagdad, Beirut, Istanbul og Ankara. På Weekendavisen skriver han om politik og kultur i Mellemøsten.
Diplomati. Mohsen Rezaei var fårehyrde, før han blev en af Irans mest magtfulde generaler. Nu er han landets øverste leders personlige budbringer til Putin. Hans besøg i Kreml har sat gang i spekulationerne om, hvad der egentlig foregår mellem de to lande.
Satellit. 67 parlamentarikere peger på Eisenkot som Israels næste premierminister. Nu venter svære forhandlinger, interne stridigheder og politisk kaos, før Netanyahu måske kan afløses.
Israel. Benjamin Netanyahu burde for længst være politisk død. Alligevel overlever han katastrofer, som ville have fældet enhver anden regeringsleder. Forklaringen findes i en israelsk grænseby, hvor vælgerne er rasende på ham, men alligevel har beholdt loyaliteten over for ham.
Valg. Israels palæstinensiske mindretal har israelsk statsborgerskab og en magt, deres landsmænd i Gaza og på Vestbredden kun kan drømme om. På tirsdag kan de stemme og afgøre Netanyahus skæbne.
Vagthund. På den israelske avis Haaretz bliver der grinet, diskuteret politik og gøet ad magten. Men bag facaden vokser frygten for, at Benjamin Netanyahu vinder kampen om Israels fremtid.
Styrkeprøve. Kronprins Mohammed bin Salman satte sin lid til amerikansk luftforsvar. Nu har houthiernes missiler afsløret, hvor porøst skjoldet over Saudi-Arabien er.
Satellit. Ankara vil overdrage sine omstridte baser i Nordirak til Bagdad. Et styrket tyrkisk-irakisk samarbejde kan åbne for en korridor, der kan få stor betydning for Europa.
Satellit. Personlige ambitioner og åben strid koster Israels opposition opbakning. Skal den tidligere topgeneral Gadi Eisenkot vælte Netanyahu, kan han få brug for de arabiske partier.
Satellit. Ti dage før 7. oktober blev Netanyahu ifølge avisen Haaretz advaret om en større Hamas-operation. Historien kan blive sprængstof i Israels valgkamp.
Satellit. Efter mere end ti års autonomi opløses Syrian Democratic Forces og indlemmes i Syriens hær. Det er en sejr for den nye syriske centralmagt og for Tyrkiet, der er arg modstander af kurdisk separatisme.
Spin. USA overdriver olietrafikken gennem Hormuzstrædet, mens finansminister Scott Bessent varsler nye sanktioner mod Iran. Begge dele afslører en supermagt med begrænsede handlemuligheder.
Satellit. Oman har i årtier været en af USAs mest nyttige partnere i Golfen. Nu truer Donald Trump landet med bomber, fordi Oman forhandler med Iran om Hormuzstrædet.
Satellit. Houthierne bruger Bab al-Mandab-strædet til at støtte Iran, lægge pres på Saudi-Arabien og samtidig styrke deres egen position i kampen om Yemen.
Opgør. Gadi Eisenkot har været Israels øverste soldat, begravet sin søn efter krigen i Gaza og siddet i Benjamin Netanyahus krigskabinet. Nu vil den fåmælte tidligere topgeneral, og søn af marokkanske jøder fra Casablanca, vælte sin gamle chef.
Portræt. Khalil al-Hayya, der er udpeget som Hamas' øverste politiske leder, har mistet fire sønner i krigen med Israel. Nu skal han forhandle om Hamas’ våben og om, hvem der fremover skal regere Gaza.
Optrapning. Striden om Hormuzstrædet har bredt krigen mellem USA og Iran langt ud over Golfen. Samtidig vokser uenigheden mellem Donald Trump og Benjamin Netanyahu, mens de amerikanske våbenlagre svinder.
Mellemøstarkæologi. »Vores opgave her er at redde kunstværker, arkiver og fortællinger, før de forsvinder i endnu en krig.« Sultan Sooud al-Qassemi bruger sin formue og sine forbindelser på at opspore den arabiske verdens mesterværker.
Strategi. De amerikanske militærbaser har historisk sikret USAs dominans i Mellemøsten. Nu har Iran identificeret dem som den amerikanske krigsførelses svage punkt.
Deal. Hvis Donald Trump underskriver rammeaftalen med Iran fredag, vil han kalde den historisk. Men aftalen løser hverken atomspørgsmålet eller Libanon-konflikten og kan vise sig blot at efterlade kimen til den næste krig.
Kædereaktion. Trump fastholder, at et gennembrud med Iran er nær. Men Netanyahus bomber, Khameneis missiler og de voksende spændinger i Mellemøsten rejser spørgsmål om, hvor meget plads der fortsat er til diplomati.
Mellemøsten. Efter flere ugers fastlåste forhandlinger forsøger Iran at sende et klart signal til Donald Trump: Prisen for ikke at indgå en aftale kan blive høj.
Hormuzstrædet. Iranske missiler har ramt Emiraterne hårdere end noget andet land under krigen. Og i Dubai får folk sværere og sværere ved at fortrænge, at landets fremtidsudsigter er radikalt forandrede.
Libanon. Både befolkningen og regeringen i Libanon vil gerne af med Hizbollah, der nok en gang har kastet Libanon ud i en krig med Israel. Så hvorfor er det så svært at komme bevægelsen til livs?