(f. 1984) er historiker fra Københavns Universitet. Han taler fire arabiske dialekter og har gennem en årrække boet i Kairo, Bagdad, Beirut, Istanbul og Ankara. På Weekendavisen skriver han om politik og kultur i Mellemøsten.
Goodbye Dubai. Golfmonarkierne gjorde stabilitet, velstand og fremtidsdrømme til deres fortælling. Med krigen i Mellemøsten står de i deres hidtil vanskeligste situation.
Bibi og bomberne. I tre årtier har Israels premierminister advaret om truslen fra Iran. Nu er konfrontationen kommet – men det er langtfra sikkert, at historien ender, som han forestiller sig.
Iran. Mojtaba Khamenei har i årtier opereret bag kulisserne i Irans magtapparat. Nu kan han ende på toppen – hvis han altså overlever Mossads likvideringer.
Invasion. USA og Israel arbejder på at fremprovokere et statskollaps i Iran. Men regimet har aktiveret den berygtede mosaikdoktrin – en strategi designet til at overleve krig og gøre konflikten langvarig.
Teokrati. Irans øverste leder har i årtier sikret regimets stabilitet gennem ideologisk hårdhed og tæt samspil med Revolutionsgarden. Men regimet står og falder ikke med ham, og hvis han bliver fjernet eller dør i utide, vil Ekspertrådet vide at finde en erstatning.
Satellit. Houthibevægelsen har indstillet sine angreb som følge af våbenhvilen i Gaza. Det muliggør en forsigtig tilbagevenden for rederiet Maersk – men usikkerheden består.
Regimeskift. Trump lovede handling, hvis Irans styre begyndte at skyde på sine egne borgere. Det skete. Alligevel udeblev det amerikanske svar. Hvorfor holdt præsidenten igen, da regimet fremstod allermest sårbart?
Præstestyre. I næsten et halvt århundrede har Irans revolutionære system ydmyget amerikanske præsidenter. Men et folkeligt oprør, amerikansk pres og Revolutionsgardens grådighed kan betyde præstestyrets endeligt.
Portræt. Historien om, hvordan Mohammed bin Salman blev kronprins i Saudi-Arabien foran 11 brødre, er historien om rå vilje, strategisk brutalitet og geopolitisk timing.
Rebranding. I 2022 ændrede præsident Recep Tayyip Erdoğan landets navn fra Turkey til Türkiye. Landet ville ikke længere associeres med et måltid, vesterlændinge mæsker sig i.
Satellit. Separatister, støttet af golfstaterne, har taget kontrollen over store dele af Sydyemen. Det udgør et tilbageslag for Iran og kan på længere sigt bane vej for både en normalisering af forholdet til Israel og for sikker passage gennem Det Røde Hav.
Reportage. Tyrkiet har altid balanceret mellem stormagter. Det nye er, at landet i dag gør det ud fra en position af stigende selvtillid – og i en verden, hvor de gamle centre forskubber sig.
Kommentar. Efter at have læst Helen Andrews’ tese om en »feminisering« af Vesten slog det mig, hvor ofte man ender med at adoptere sin fjendes verdenssyn uden at opdage det.
Irak. For sjette gang siden den amerikanskledede invasion i 2003 går irakerne til valg. Udfaldet ventes at skabe bekymring i Teheran – og tilfredshed i Ankara, Washington og, måske, Tel Aviv.
»Tilgive? Jeg kan ikke engang tilgive dem om 100 år«
Vendetta. Fire måneder efter Bashar al-Assads flugt til Moskva blev Latakia-provinsen i Syrien scene for en massakre. Bevæbnede sunnimuslimske grupper dræbte alawitiske mænd og drenge som hævn. Weekendavisen har talt med nogle af de overlevende kvinder.
Satellit. Der er ikke noget tegn på, at Hamas har tænkt sig at nedlægge våbnene som led i Trumps fredsplan. Nu er vicepræsident J.D. Vance gået i aktion.
Gaza. Efter frigivelsen af gidsler og fanger hænger våbenhvilen mellem Israel og Hamas i en tynd tråd. Alt afhænger nu af, om USA og de arabiske lande kan holde parterne fast på aftalen.
