(f. 1984) er historiker fra Københavns Universitet. Han taler fire arabiske dialekter og har gennem en årrække boet i Kairo, Bagdad, Beirut, Istanbul og Ankara. På Weekendavisen skriver han om politik og kultur i Mellemøsten.
Satellit. Houthierne bruger Bab al-Mandab-strædet til at støtte Iran, lægge pres på Saudi-Arabien og samtidig styrke deres egen position i kampen om Yemen.
Opgør. Gadi Eisenkot har været Israels øverste soldat, begravet sin søn efter krigen i Gaza og siddet i Benjamin Netanyahus krigskabinet. Nu vil den fåmælte tidligere topgeneral, og søn af marokkanske jøder fra Casablanca, vælte sin gamle chef.
Portræt. Khalil al-Hayya, der er udpeget som Hamas' øverste politiske leder, har mistet fire sønner i krigen med Israel. Nu skal han forhandle om Hamas’ våben og om, hvem der fremover skal regere Gaza.
Optrapning. Striden om Hormuzstrædet har bredt krigen mellem USA og Iran langt ud over Golfen. Samtidig vokser uenigheden mellem Donald Trump og Benjamin Netanyahu, mens de amerikanske våbenlagre svinder.
Mellemøstarkæologi. »Vores opgave her er at redde kunstværker, arkiver og fortællinger, før de forsvinder i endnu en krig.« Sultan Sooud al-Qassemi bruger sin formue og sine forbindelser på at opspore den arabiske verdens mesterværker.
Strategi. De amerikanske militærbaser har historisk sikret USAs dominans i Mellemøsten. Nu har Iran identificeret dem som den amerikanske krigsførelses svage punkt.
Deal. Hvis Donald Trump underskriver rammeaftalen med Iran fredag, vil han kalde den historisk. Men aftalen løser hverken atomspørgsmålet eller Libanon-konflikten og kan vise sig blot at efterlade kimen til den næste krig.
Kædereaktion. Trump fastholder, at et gennembrud med Iran er nær. Men Netanyahus bomber, Khameneis missiler og de voksende spændinger i Mellemøsten rejser spørgsmål om, hvor meget plads der fortsat er til diplomati.
Mellemøsten. Efter flere ugers fastlåste forhandlinger forsøger Iran at sende et klart signal til Donald Trump: Prisen for ikke at indgå en aftale kan blive høj.
Hormuzstrædet. Iranske missiler har ramt Emiraterne hårdere end noget andet land under krigen. Og i Dubai får folk sværere og sværere ved at fortrænge, at landets fremtidsudsigter er radikalt forandrede.
Libanon. Både befolkningen og regeringen i Libanon vil gerne af med Hizbollah, der nok en gang har kastet Libanon ud i en krig med Israel. Så hvorfor er det så svært at komme bevægelsen til livs?
Goodbye Dubai. Golfmonarkierne gjorde stabilitet, velstand og fremtidsdrømme til deres fortælling. Med krigen i Mellemøsten står de i deres hidtil vanskeligste situation.
Bibi og bomberne. I tre årtier har Israels premierminister advaret om truslen fra Iran. Nu er konfrontationen kommet – men det er langtfra sikkert, at historien ender, som han forestiller sig.
Iran. Mojtaba Khamenei har i årtier opereret bag kulisserne i Irans magtapparat. Nu kan han ende på toppen – hvis han altså overlever Mossads likvideringer.
Invasion. USA og Israel arbejder på at fremprovokere et statskollaps i Iran. Men regimet har aktiveret den berygtede mosaikdoktrin – en strategi designet til at overleve krig og gøre konflikten langvarig.
Teokrati. Irans øverste leder har i årtier sikret regimets stabilitet gennem ideologisk hårdhed og tæt samspil med Revolutionsgarden. Men regimet står og falder ikke med ham, og hvis han bliver fjernet eller dør i utide, vil Ekspertrådet vide at finde en erstatning.
Satellit. Houthibevægelsen har indstillet sine angreb som følge af våbenhvilen i Gaza. Det muliggør en forsigtig tilbagevenden for rederiet Maersk – men usikkerheden består.
Regimeskift. Trump lovede handling, hvis Irans styre begyndte at skyde på sine egne borgere. Det skete. Alligevel udeblev det amerikanske svar. Hvorfor holdt præsidenten igen, da regimet fremstod allermest sårbart?
Præstestyre. I næsten et halvt århundrede har Irans revolutionære system ydmyget amerikanske præsidenter. Men et folkeligt oprør, amerikansk pres og Revolutionsgardens grådighed kan betyde præstestyrets endeligt.
