(f. 1984) er historiker fra Københavns Universitet. Han taler fire arabiske dialekter og har gennem en årrække boet i Kairo, Bagdad, Beirut, Istanbul og Ankara. På Weekendavisen skriver han om politik og kultur i Mellemøsten.
Rebranding. I 2022 ændrede præsident Recep Tayyip Erdoğan landets navn fra Turkey til Türkiye. Landet ville ikke længere associeres med et måltid, vesterlændinge mæsker sig i.
Satellit. Separatister, støttet af golfstaterne, har taget kontrollen over store dele af Sydyemen. Det udgør et tilbageslag for Iran og kan på længere sigt bane vej for både en normalisering af forholdet til Israel og for sikker passage gennem Det Røde Hav.
Reportage. Tyrkiet har altid balanceret mellem stormagter. Det nye er, at landet i dag gør det ud fra en position af stigende selvtillid – og i en verden, hvor de gamle centre forskubber sig.
Kommentar. Efter at have læst Helen Andrews’ tese om en »feminisering« af Vesten slog det mig, hvor ofte man ender med at adoptere sin fjendes verdenssyn uden at opdage det.
Irak. For sjette gang siden den amerikanskledede invasion i 2003 går irakerne til valg. Udfaldet ventes at skabe bekymring i Teheran – og tilfredshed i Ankara, Washington og, måske, Tel Aviv.
»Tilgive? Jeg kan ikke engang tilgive dem om 100 år«
Vendetta. Fire måneder efter Bashar al-Assads flugt til Moskva blev Latakia-provinsen i Syrien scene for en massakre. Bevæbnede sunnimuslimske grupper dræbte alawitiske mænd og drenge som hævn. Weekendavisen har talt med nogle af de overlevende kvinder.
Satellit. Der er ikke noget tegn på, at Hamas har tænkt sig at nedlægge våbnene som led i Trumps fredsplan. Nu er vicepræsident J.D. Vance gået i aktion.
Gaza. Efter frigivelsen af gidsler og fanger hænger våbenhvilen mellem Israel og Hamas i en tynd tråd. Alt afhænger nu af, om USA og de arabiske lande kan holde parterne fast på aftalen.
Syriens genfødsel. Efter årtiers diktatur er Syrien ved at rejse sig igen. Ideologierne er døde, slagord som »antiimperialisme« og »islam er løsningen« forstummet. Tilbage står en tro: at livet trods alt skal fortsætte.
Demokratisering. Efter årtiers Assad-styre og en ødelæggende borgerkrig står Syrien over for sit første parlamentsvalg. Men processen er omgærdet af kontroverser, og præsident Ahmed al-Sharaa søger at finde en balance mellem folkelig legitimitet og international anerkendelse.
Gaza. Hamas er svækket, men ikke besejret. For organisationen har lagt strategien om til guerillakrig, der kan slå til her og der og allevegne. Det får en israelsk minister til at advare om »Israels Vietnam«.
Israel. Netanyahus ambitioner er vokset. Hans mål er ikke længere kun at nedkæmpe Hamas. Nu vil han gøre en selvstændig palæstinensisk stat til et fatamorgana.
Urokkelig. Trods advarsler fra sine generaler og voksende internationalt pres fastholder Netanyahu planen om at besætte selve Gaza By. Og det er kun begyndelsen på en stor offensiv, der skal bringe de resterende 25 procent af enklaven under israelsk kontrol.
Mellemøsten. Netanyahu hylder Trumps rolle i Mellemøsten og nominerer ham til Nobels Fredspris. Samtidig planlægger Israel en interneringslejr i Gaza og en såkaldt frivillig genbosætning af enklavens befolkning.
Regimeskifte. Præstestyret har tabt, men vil ikke erkende sit nederlag, siger den dansk-iranske professor Mehdi Mozaffari, som flygtede under den islamiske revolution. Nu tror han, at mullahernes regime kan falde – og at han igen kan besøge sin mors grav.
Explainer. USA erklærede våbenhvile mellem Israel og Iran, men få timer senere beskyldte Israel Iran for nye angreb. Situationen er ustabil, og få tror på varig fred. Weekendavisens mellemøstkorrespondent Waleed Safi besvarer de mest presserende spørgsmål.
Historisk. De amerikanske B-2-bombefly fløj halvvejs rundt om kloden for at bombe Irans atomprogram. Foreløbig udviser begge parter tilbageholdenhed. Men på sigt kan angrebet vise sig skelsættende for hele det internationale ikkespredningsregime.
Kulmination. For første gang siden Yom Kippur-krigen i 1973 er Israel i åben krig med en nationalstat – og for første gang nogensinde er fjenden ikkearabisk. Er dette begyndelsen på enden for regimet i Teheran?
Eskalering. Israel har saboteret centrale dele af Irans atominfrastruktur og likvideret videnskabsfolk. Men Teherans bedst beskyttede berigelsesanlæg står endnu uberørt.
