Billede af Waleed Safi

Waleed Safi

(f. 1984) er historiker fra Københavns Universitet. Han taler fire arabiske dialekter og har gennem en årrække boet i Kairo, Bagdad, Beirut, Istanbul og Ankara. På Weekendavisen skriver han om politik og kultur i Mellemøsten.

Seneste artikler fra Waleed Safi

  • En uhellig alliance

    Diplomati. Mohsen Rezaei var fårehyrde, før han blev en af Irans mest magtfulde generaler. Nu er han landets øverste leders personlige budbringer til Putin. Hans besøg i Kreml har sat gang i spekulationerne om, hvad der egentlig foregår mellem de to lande.

  • Det umulige flertal

    Satellit. 67 parlamentarikere peger på Eisenkot som Israels næste premierminister. Nu venter svære forhandlinger, interne stridigheder og politisk kaos, før Netanyahu måske kan afløses.

  • Netanyahu igen-igen

    Israel. Benjamin Netanyahu burde for længst være politisk død. Alligevel overlever han katastrofer, som ville have fældet enhver anden regeringsleder. Forklaringen findes i en israelsk grænseby, hvor vælgerne er rasende på ham, men alligevel har beholdt loyaliteten over for ham.

  • Guide til det israelske valg

    Valg. Tirsdag går israelerne til valg. Weekendavisens korrespondent giver her sit bud på, hvad der er vigtigt at holde øje med.

  • Verdens mægtigste mindretal

    Valg. Israels palæstinensiske mindretal har israelsk statsborgerskab og en magt, deres landsmænd i Gaza og på Vestbredden kun kan drømme om. På tirsdag kan de stemme og afgøre Netanyahus skæbne. 

  • De sidste liberale i Tel Aviv

    Vagthund. På den israelske avis Haaretz bliver der grinet, diskuteret politik og gøet ad magten. Men bag facaden vokser frygten for, at Benjamin Netanyahu vinder kampen om Israels fremtid. 

  • Amerikansk skjold med huller

    Styrkeprøve. Kronprins Mohammed bin Salman satte sin lid til amerikansk luftforsvar. Nu har houthiernes missiler afsløret, hvor porøst skjoldet over Saudi-Arabien er.

  • Den evige jødiske sammensværgelse

    Israel. Politisk forsøger Netanyahu at udnytte, at det planlagte terrorangreb med Flydubai-flyet blev afværget. Foreløbig går det ikke særlig godt.

  • Tyrkisk tilbagetog

    Satellit. Ankara vil overdrage sine omstridte baser i Nordirak til Bagdad. Et styrket tyrkisk-irakisk samarbejde kan åbne for en korridor, der kan få stor betydning for Europa.

  • Netanyahu styrkes

    Satellit. Personlige ambitioner og åben strid koster Israels opposition opbakning. Skal den tidligere topgeneral Gadi Eisenkot vælte Netanyahu, kan han få brug for de arabiske partier.

  • Irans nye front

    Iran. Først lukkede Den Persiske Golf. Nu tager houthierne kontrol med Det Røde Hav.

  • Netanyahu advaret

    Satellit. Ti dage før 7. oktober blev Netanyahu ifølge avisen Haaretz advaret om en større Hamas-operation. Historien kan blive sprængstof i Israels valgkamp.

  • Slut på selvstyre

    Satellit. Efter mere end ti års autonomi opløses Syrian Democratic Forces og indlemmes i Syriens hær. Det er en sejr for den nye syriske centralmagt og for Tyrkiet, der er arg modstander af kurdisk separatisme. 

  • Trumps mørke olierute

    Spin. USA overdriver olietrafikken gennem Hormuzstrædet, mens finansminister Scott Bessent varsler nye sanktioner mod Iran. Begge dele afslører en supermagt med begrænsede handlemuligheder.

  • Trump truer en partner

    Satellit. Oman har i årtier været en af USAs mest nyttige partnere i Golfen. Nu truer Donald Trump landet med bomber, fordi Oman forhandler med Iran om Hormuzstrædet.

  • Houthiernes »Hormuz«

    Satellit. Houthierne bruger Bab al-Mandab-strædet til at støtte Iran, lægge pres på Saudi-Arabien og samtidig styrke deres egen position i kampen om Yemen.

  • Netanyahus udfordrer

    Opgør. Gadi Eisenkot har været Israels øverste soldat, begravet sin søn efter krigen i Gaza og siddet i Benjamin Netanyahus krigskabinet. Nu vil den fåmælte tidligere topgeneral, og søn af marokkanske jøder fra Casablanca, vælte sin gamle chef.

  • Sinwars arvtager

    Portræt. Khalil al-Hayya, der er udpeget som Hamas' øverste politiske leder, har mistet fire sønner i krigen med Israel. Nu skal han forhandle om Hamas’ våben og om, hvem der fremover skal regere Gaza. 

  • Fanget i Hormuz

    Optrapning. Striden om Hormuzstrædet har bredt krigen mellem USA og Iran langt ud over Golfen. Samtidig vokser uenigheden mellem Donald Trump og Benjamin Netanyahu, mens de amerikanske våbenlagre svinder. 

  • Sheiken og hans kanon

    Mellemøstarkæologi. »Vores opgave her er at redde kunstværker, arkiver og fortællinger, før de forsvinder i endnu en krig.« Sultan Sooud al-Qassemi bruger sin formue og sine forbindelser på at opspore den arabiske verdens mesterværker.

  • Den amerikanske akilleshæl

    Strategi. De amerikanske militærbaser har historisk sikret USAs dominans i Mellemøsten. Nu har Iran identificeret dem som den amerikanske krigsførelses svage punkt. 

  • Den vakkelvorne fred

    Deal. Hvis Donald Trump underskriver rammeaftalen med Iran fredag, vil han kalde den historisk. Men aftalen løser hverken atomspørgsmålet eller Libanon-konflikten og kan vise sig blot at efterlade kimen til den næste krig.

  • Stormen over Hormuz

    Kædereaktion. Trump fastholder, at et gennembrud med Iran er nær. Men Netanyahus bomber, Khameneis missiler og de voksende spændinger i Mellemøsten rejser spørgsmål om, hvor meget plads der fortsat er til diplomati.

  • Iran tester Trump

    Mellemøsten. Efter flere ugers fastlåste forhandlinger forsøger Iran at sende et klart signal til Donald Trump: Prisen for ikke at indgå en aftale kan blive høj.

  • Champagne ved Hormuz

    Hormuzstrædet. Iranske missiler har ramt Emiraterne hårdere end noget andet land under krigen. Og i Dubai får folk sværere og sværere ved at fortrænge, at landets fremtidsudsigter er radikalt forandrede.

  • Golfens nye uorden

    Oliestater. Krigen om Hormuzstrædet har splittet USAs arabiske allierede i Golfen i tre fraktioner.

  • Præstestyre uden præsten

    Hormuz. Krigen har ikke væltet regimet i Iran. Men den har omskabt regimet fra et teokrati til et militærdiktatur.

  • Lyserøde kalasjnikover

    Satellit. Det iranske præstestyre mobiliserer nu kvinderne i sin propaganda, der snarere er rettet mod udlandet end mod landets egen befolkning.

  • Hizbollah giver sig ikke

    Libanon. Både befolkningen og regeringen i Libanon vil gerne af med Hizbollah, der nok en gang har kastet Libanon ud i en krig med Israel. Så hvorfor er det så svært at komme bevægelsen til livs?

  • Trump bøjer sig for Iran

    Hormuzstrædet. Våbenhvilen kan blive et historisk nederlag for USA – og en strategisk sejr for Teheran.