I over et år har Israel dagligt gennemført luftangreb i det sydlige og østlige Libanon trods våbenhvilen med Hizbollah. Og i over et år har Hizbollah undladt at gengælde bombardementerne.

Indtil begyndelsen af denne uge.

Natten til mandag, blot to døgn efter Israels likvidering af ayatollah Ali Khamenei, affyrede Hizbollah raketter og sendte droner mod Israel.

Israelske angreb i Libanon torsdag morgen. Foto: Karamallah Daher, Scanpix
Israelske angreb i Libanon torsdag morgen. Foto: Karamallah Daher, Scanpix

Dermed indtrådte bevægelsen åbent i den regionale konflikt på Irans side – et skridt, som må betragtes som en regulær selvmordsmission. Hizbollah er nemlig efter Bashar al-Assads fald afskåret fra de iranske våbenforsyninger, der tidligere nåede frem via Syrien.

Israels svar lod ikke vente på sig. Kort efter ramte det israelske luftvåben mere end 50 landsbyer i det sydlige Libanon, og hæren rykkede ind i fem af dem. 

Selvom Israel officielt fastholder, at en landinvasion af Libanon ikke er planlagt, har militæret samtidig understreget, at »alle muligheder er på bordet« for at standse Hizbollahs raketangreb.

I Libanon har regeringen forbudt Hizbollahs væbnede aktiviteter, men hvordan et sådant forbud skal håndhæves, er uklart. Også shiamuslimske klaner i Bekaa-dalen har i en pressemeddelelse erklæret, at de ikke ønsker våben i andre hænder end den libanesiske stats. Dermed kan Hizbollah stå isoleret tilbage – ikke kun i krig med Israel, men også politisk og folkeligt i Libanon. wasa