Kommentar. Iranerne har aldrig været beskyttet af den folkeret, mange nu henviser til. Den har til gengæld beskyttet et morderisk regimes konstante krig mod dets egen befolkning.
Martyrernes gravplads
LIDT SYD FOR Teheran ligger Martyrernes Gravplads. I en særlig afdeling ved navn Hellig Krig ligger de 200.000 iranske mænd, der faldt i krigen mod Irak i 1980erne, heriblandt børn på 13 og 14 år. Flere steder er det ordnet sådan, at soldater, der faldt samtidig, ligger side om side. Jeg blev engang vist rundt af en tidligere soldat, Muhammed, der udpegede sine kammerater, dræbt af irakiske missiler med kemiske våben. Muhammed selv blev såret og siden uddannet i litteraturvidenskab i England og lektor på universitetet i Teheran. Stærkt regimetro og fortaler for revolutionens velsignelser.
Selvom han var en meget religiøs mand, der troede på, at profetens efterfølger, den mystiske 12. imam, vil komme tilbage og frelse verden, og at ayatollah Khamenei var hans stedfortræder på Jorden, handlede revolutionen for Muhammed mest om retfærdighed: Vesten havde forrådt iranerne igen og igen. Vestlige principper var hule og hykleriske; for særligt USA drejede det sig aldrig om selvbestemmelse eller demokrati eller frihed, men om magt, kontrol og underkastelse. Den islamiske revolution skabte en form for balance.
Del:



