Der skal efterhånden en del til at overraske mig – eller for den sags skyld forarge mig – men den morgen skete der noget, jeg ikke helt kunne ryste af mig: et essay, bragt i denne avis, af den konservative amerikanske forfatter Helen Andrews om hendes store forklaringsmodel om »den feminiserede tidsalder«.

Essayet var på én gang engagerende og kalkuleret provokerende. Det slynger anekdoter, psykologiske teorier, kønsforskning og sociologiske iagttagelser ind i ét stort tapet, der skal vise, at alt fra »woke« til institutionelt forfald primært skyldes kvinders voksende tilstedeværelse og den angivelige feminisering af normer, adfærd og beslutningsprocesser.