Anmeldelse: Kongeligt queer – 39 royale normbrydere. Lars Oskan-Henriksen underholder med vilde historier om kongelige normbrydere. Historier, der hviler på tvivlsomt kildemateriale.
Lidt queer er man vel altid
Er vi klar til, at et homoseksuelt regentpar en dag bestiger tronen i et af de europæiske kongehuse? Det spørger Lars Oskan-Henriksen, tidligere forperson for Copenhagen Pride, om i portrætbogen Kongeligt queer, og det er i udgangspunktet et interessant spørgsmål. For hvis en dronning en dag gifter sig med en anden kvinde, hvilken titel skal denne så have – meddronning? Og hvis de enten ikke får børn eller får børn ved hjælp af en surrogatmor, hvad så med tronfølgen? Vil et barn af en surrogatmor være mere berettiget til tronen end et barn af eksempelvis en lillebror til dronningen?

Den tid, den hovedpine, kan man tænke, men ifølge Lars Oskan-Henriksen kan vi lige så godt begynde at gøre os de overvejelser nu. Han portrætterer 39 royale normbrydere, men kunne sagtens have portrætteret langt flere, skriver han, for der har formentlig eksisteret »hundredvis af royale queer-personer«, og det er ikke utænkeligt, at vi en dag vil se en som regerende monark.
Del:


