At sige, at det regner med bøsser i dansk film og tv-drama, hvor lgbtq-karaktererne notorisk har glimret ved deres fravær, er nok en overdrivelse. Men de sidste år er der alligevel sket en ændring med biograffilm som Sauna, Glasskår og Se gennem Aske, der alle centrerer sig om romantiske relationer mellem mænd, ligesom tv-serien Carmen Curlers skrev historie med den første sexscene mellem to mænd i dansk prime time. Der er bøsser i DRs Huset, TV 2s Familier som vores og Netflix’ Sult, men den helt store fællesnævner for fremstillingen af det homoseksuelle liv synes at være skam og tragedie. Det er hårdt at være bøsse i danske dramaer – og hvor i alverden er de lesbiske blevet af?

FOR 20 ÅR SIDEN sad jeg på mit teenageværelse i en lille by i Sønderjylland og googlede »Hvorfor føler jeg mig så anderledes?«. Mit fund rystede mig i min grundvold: Homoseksuel, lesbisk, queer, gay, kært barn mange navne. Da chokket havde lagt sig, begyndte brikkerne at falde på plads, og jeg oplevede en ubeskrivelig lettelse helt ind til knoglerne. Jeg havde brugt så mange år på at føle mig så forkert.