ANKARA, TYRKIET – Juleaften nærmer sig, og mange vil spise kalkun, turkey. Men den klodsede, selvhøjtidelige fugl skal ikke længere lede tanken hen på Tyrkiet. Erdogan har sørget for, at det land, som er selve arvtageren efter Det Osmanniske Imperium, ikke længere forbindes med noget, vesterlændinge mæsker sig i ved juletid og thanksgiving. Han har omdøbt landet til Türkiye. 

Og ikke kun på grund af fuglen. Lige så slemt er det, at turkey ifølge Cambridge Dictionary på engelsk også kan betyde fiasko, en dum person eller et fejlslagent projekt.