I skolen var jeg altid glad for matematik, og senere, på gymnasiet, tog jeg faget på højt niveau. I dag er det, som om det hele er forduftet. Indimellem drømmer jeg, at jeg til min store gru skal til matematikeksamen, men jeg er blank; det hele er volapyk.
Andre har kæmpet mere med matematikken end jeg, og mange har sikkert i frustration spurgt deres forældre eller lærere, hvad i alverden de skulle bruge det til. Andengradsligninger, geometri, procentregning – i dag kan Google give dig svaret på ethvert regnestykke hurtigere, end du kan sige Pythagoras. Men det er vigtigt at have en basal forståelse af tal – ikke mindst fordi vores verden i stigende grad er styret af dem. Snart er det algoritmer, der skal fordele unge på landets gymnasier, og også organer og institutionspladser kan i fremtiden blive uddelt efter avancerede regnestykker.
Et andet eksempel er det nye boligskattesystem, som har været i vælten på grund af store forsinkelser. Målet er at lave et mere retfærdigt system, hvor skatten afspejler boligernes reelle, aktuelle værdi og dermed også kan være med til at lægge en dæmper på udviklingen, hvis priserne pludselig stiger til vejrs. Den algoritme, der skal udregne boligernes værdi i det nye system, er dog ikke helt enkel at bygge, og meget tyder på, at vi må leve med en vis usikkerhed. Politikerne har meldt ud, at man vil tolerere afvigelser på op til 20 procent – man vil altså kun kunne få medhold i en klage, hvis man kan sandsynliggøre, at vurderingen er mere end 20 procent for høj. Det betyder, at man i teorien kan ende med at betale mange tusinde kroner mere – eller mindre – i boligskat end ejeren af et tilsvarende hus i samme område.
Her er det så, politikerne har lavet en smart finte. De har nemlig givet ALLE boligejere en besparelse på 20 procent – et såkaldt »forsigtighedsnedslag« – så de ikke skal være kede af det, hvis de kommer til at betale »for meget«.
Det er lidt som at gå ned i en butik med kinesisk produceret ragelse, hvor der er halv pris året rundt, år efter år. Har man så sparet penge? Njaeh, det vil de færreste nok hævde.
Man vil aldrig kunne lave et system, automatiseret eller manuelt, der rammer plet hver gang. Der vil altid være tale om et skøn. Men i stedet for at stå ved det forsøger man at camouflere usikkerheden med et hypotetisk »nedslag i prisen« – og fordi man pakker det ind i procentregning og usikkerhedsintervaller, er det de færreste, der sætter spørgsmålstegn ved logikken.
Det er måske svaret til den taludfordrede teenager: Man skal blive gode venner med tallene, så man kan regne ud, hvornår man bliver taget ved næsen.
