Flere og flere læsere stiller os for tiden varianter af samme bekymrede spørgsmål: Nu bruger I vel ikke kunstig intelligens til at skrive jeres artikler i Weekendavisen?

Det korte svar er nej.

Men det er ikke så mærkeligt, at spørgsmålet dukker op. Siden den første offentlige udgave af ChatGPT gjorde sin entré i november 2022, har mange af os med lige dele nysgerrighed og forskrækkelse eksperimenteret med denne magiske teknologi, der tilsyneladende har svaret på alt og meget gerne gør arbejdet for os.

At dette fristende tilbud hurtigt kan ende galt for medierne, findes der rigeligt med eksempler på: I Politiken fik forfatteren Harald Voetmann æren for en række bøger, han aldrig havde skrevet. I Berlingske udtalte opdigtede eksperter sig om Danmarks drikkevand. Og både Wired, Business Insider og flere andre medier bragte sidste år AI-genererede artikler af en fiktiv journalist ved navn »Margaux Blanchard«.

Det er én indlysende årsag til, at vi på Weekendavisen ikke overlader tastaturet til kunstig intelligens: Opspind må aldrig finde vej til spalterne.

Men problemet stikker meget dybere. For hvis det ikke allerede er muligt, så er det stærkt sandsynligt, at en kunstig intelligens snart kan fremtrylle den ene artikel efter den anden, som er næsten umulig at skelne fra alt andet indhold i avisen. Velskrevet, grundig, måske ligefrem original – og fejlfri.

Og hvad er så problemet?

»Når det gælder skriften, er reglen klar: Det er os selv, der skriver hvert et ord,« skriver Nikolaj Arve. Arkivfoto: Bjarne Lüthcke, Scanpix

Ja, problemet er, at det ikke er os. Det er en efterligning, og det er en afgrundsdyb forskel. Som Hr. Weasley udbryder i den anden Harry Potter-bog, da hans datter Ginny bliver lokket i fordærv af en magisk dagbog: »Man skal aldrig stole på noget, der har sin egen vilje, før man har set, hvilken hjerne der står bag.«

Der er ikke nogen hjerne i kunstig intelligens. Eller noget hjerte, kunne man tilføje. Det er der til gengæld i Pernille Stensgaard, når hun genfortryller den danske natur i et par waders; i Christoffer Zieler, når han som tusindvis af andre mænd rejser til Tyrkiet for at få rykket sin hårgrænse; eller i Hans Mortensen, når hans livslange arbejde med fortrolige kilder munder ud i en afsløring af kabelsamarbejdet med USA. Det er journalistik, der åbner verden omkring os og prøver at forstå endnu et hjørne af den.

Denne avis er og har altid været skrevet af nysgerrige mennesker med hver sin skrivestil og hvert sit blik på verden. Uge efter uge arbejder vi møjsommeligt med sprog og kilder, vi læser og diskuterer, tvivler og stiller spørgsmål til stort og småt. Det er pointen: Der er ingen genvej til god journalistik, det skal være besværligt, og hele processen fra idé til færdig artikel er uløseligt forbundet med det at tænke. Når man selv skriver, om det så er noter, stikord, strøtanker, spørgsmål eller en hel artikel, opstår nye spørgsmål, nye indsigter og nye begrænsninger, som alle sammen er menneskelige, og som viser, hvem der står bag.

Det betyder ikke, at vi afstår fra at bruge kunstig intelligens med omtanke, når vi researcher vores historier. Men når det gælder skriften, er reglen klar: Det er os selv, der skriver hvert et ord.

Det kan i virkeligheden opsummeres helt simpelt: Hvis ikke vi tænker selv, er vi ingenting.

Vores retningslinjer for brug af kunstig intelligens kan læses på Weekendavisen.dk.