FE-skandalen. I slutningen af 1990erne underskrev Poul Nyrup en hemmelig aftale mellem FE og et privat teleselskab om aftapning af datastrømme. Ti forskellige forsvarsministre har kendt til aftalen.

Statens hemmelige aftale

I slutningen af 1990erne opdagede Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) noget, der i deres verden var en guldmine. Flere kabler med international datatrafik krydsede hinanden et sted i København. Ledelsen af FE kontaktede det private selskab, der var operatør på forbindelserne, der indeholdt telefonsamtaler, e-mail og sms’er fra og til for eksempel Kina og Rusland. Det resulterede i en tophemmelig aftale, der gav FE adgang til at tappe informationer fra forbindelsen og senere bearbejde dem i tjenestens hovedkvarter, Sandagergård på Amager.

Aftalen blev på statens vegne underskrevet af tre personer: daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, daværende forsvarsminister Hans Hækkerup og Forsvarsministeriets daværende departementschef Anders Troldborg.

hamn
(f. 1958) er politisk journalist, som siden 1995 har fulgt slagets gang på Christiansborg. Indtil 2002 som journalist og politisk redaktør på Ekstra Bladet siden som reporter på Weekendavisen. Har skrevet bøgerne: De fantastiske fire (2005) om Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken, Tid til forvandling (2008) om fornyelsen af Venstre, Det, Svend mener, er... (2009) - en interviewbog med Svend Auken samt redigeret antologien Helt forsvarligt (2009) om udfordringerne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Andre læser også