Jeg ved godt, hvem der har skrevet Bibelens fortælling om den stærke Samson med de syv tykke fletninger.

Samson, der dræber 1.000 filistre med en æselkæbe, mens håret hvirvler om hans hoved; Samson, der flår søjler op fra jorden og scorer damer. En af dem er Dalila; hende skulle han have holdt sig fra. Hun arbejder for Samsons fjender, filistrene, og snart lokker hun ud af det hårfagre fæ, hvad der er kilden til hans vældige styrke: Det er selvfølgelig garnet.